• Opdateret 07/06/2019 kl. 19:19

Nasa åbner rumstation for turister til næste år

Fra år 2020 vil turister få mulighed for at blive fløjet til og bo på Den Internationale Rumstation.

Artiklens øverste billede
- NASA åbner Den Internationale Rumstation for kommercielle muligheder, siger Jeff DeWit, økonomichef i NASA. Foto: Shannon Stapleton/Reuters

Den amerikanske rumorganisation Nasa vil fra næste år tilbyde turister at besøge Den Internationale Rumstation ISS.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

- NASA åbner Den Internationale Rumstation for kommercielle muligheder og vil markedsføre disse muligheder, som vi aldrig har gjort før, siger Jeff DeWit, økonomichef i NASA.

Ifølge økonomichefen vil private astronauter få mulighed for at bo på rumstationen i op til 30 dage til den nette sum af 230.000 danske kroner - per overnatning.

Turisterne vil herudover i vanlig hotelstil også blive faktureret for konsumering af vand og brug af andre services på rumstationen.

At være indlogeret på rumstationen bliver dog den mindste del af regningen.

En returbillet vil nemlig komme til at koste i omegnen af 382 millioner kroner, skriver AFP.

Nasa vil ikke stå for at flyve hverken private eller erhvervskunder op til ISS.

Det er i stedet de to selskaber SpaceX og Boeing, der har fået tilladelse af Nasa til at flyve mellem rumstationen og Jorden.

SpaceX vil flyve til og fra rumstationen med fartøjet Crew Dragon, mens Boeing vil tilbyde turister at flyve med fartøjet ved navn Starliner, der stadig er under udvikling.

Hvorvidt de kan afsætte billetterne til det svimlende beløb er uvist, men det meget lave udbud taler måske herfor.

Ifølge AFP vil det kun være muligt for op til 12 private astronauter at besøge ISS om året.

Disse vil blive fordelt på to ture.

Den Internationale Rumstations første modul blev sendt i kredsløb om jorden i 1998, og siden er stationen blevet udvidet i et parløb mellem særligt USA og Rusland.

Siden år 2000 har stationen været bemandet året rundt, og der vil ifølge Nasa blive stillet samme krav til private astronauter som til rumagenturets egne, når det kommer til blandt andet fysisk form.

Private astronauter skal tillige bestå de samme test og opnå de samme certifikater som de professionelle astronauter.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.