Fortsæt til indhold
International

Forsvundne fodbolddrenge fundet i live – nu venter næste udfordring

Efter at have været væk i mere end ni døgn blev en gruppe forsvundne thailandske drenge fundet indespærret dybt inde i et oversvømmet grottesystem. Men det bliver svært at få dem ud. I værste fald kan det tage fire måneder.

BANGKOK

»Et mirakel,« udbrød den ene.

En anden, en stor mand i redningsudstyr, faldt grædende en tredje om halsen.

I et interimistisk telt udenfor indgangen til grotten var der lutter smil og overstadig glæde. Her har familierne været samlet i præcis 9 dage, 5 timer, 41 minutter og 15 sekunder, mens de har ventet på nyt om deres sønners skæbne inde i dybet.