Sådan bliver skattekroner anvendt til at lønne kommunale topchefer
Det er ikke sædvanligt, at vicedirektøren tjener mere end direktøren. At en ansat først får 641.000 kr. for at blive – og kort efter får 2,4 mio. kr. for at gå. Eller at man er tidsbegrænset ansat i 14 år. Men med åremålskontrakter kan det usædvanlige lade sig gøre. Her er fire eksempler på, hvad kontrakterne kan føre til.
Vicedirektør får mest i løn
Brugen af åremålskontrakter kan vende op og ned på hierarkiet på rådhuset.
I Stevns Kommune er nummer to i administrationen – vicekommunaldirektør Bjørn Voltzmann – som den eneste ansat på åremål.
Han ville under normale vilkår få markant mindre i løn på årsbasis end kommunaldirektør Per Røner.
Men via et åremålstillæg på 22…