Fortsæt til indhold
Indland

Overblik: Hvad vi ved om ubådssagen indtil nu

Her er en gennemgang af, hvad der er sket og sagt i sagen om Peter Madsen og den kvindelige, svenske journalist Kim Wall. Sagen har været præget af skiftende forklaringer og løse ender, så det kan være svært at danne sig et overblik - det kan du få her.

Torsdag den 10. august

  • Omkring kl. 19 stævner Peter Madsen og den 30-årige svenske journalist Kim Wall ud i ubåden ”UC3 Nautilus” fra Refshaleøen i København. Kim Wall var med på prøvesejladsen for at skrive en artikel om ubåden.
  • Vidner har set ”Nautilus” forlade Københavns Havn med både Peter Madsen og Kim Wall om bord. Billederne derfra er de sidste af Kim Wall.

Fredag den 11. august

  • Natten til fredag kl. 2.30 modtager Forsvarets søredningstjeneste, JRCC, et opkald fra Kim Walls kæreste. Han er bekymret, fordi han ikke har hørt fra hende, efter at ubåden skulle være vendt hjem til havnen igen.
  • 20 minutter senere forsøger Lyngby Radio at etablere kontakt til ubåden, dog uden held. Herefter kontakter JRRC Københavns Politi på baggrund af mistanke om en mulig søulykke.
  • Fredag morgen udsendes en alarm til skibsfarten i Øresund og den østlige Østersø. Heri gøres opmærksom på, at man skal holde øje med den savnede ubåd. Herefter påbegyndes en eftersøgning af ubåden, som i løbet af morgenen intensiveres yderligere.
  • Peter Madsen fotograferet ved sin ubåd 7. juli 2017. Foto: Deadline Press
  • ”Nautilus” bliver kl. 10.30 set af en gruppe venner på vej på fisketur ved Drogden Fyr i Køge Bugt. De tager kontakt til politiet, som herefter får radiokontakt til Peter Madsen. Peter Madsen fortæller politiet, at den manglende kontakt skyldes tekniske problemer på ubåden.
  • Kl. 11.00 går Nautilus ned, og Peter Madsen bliver reddet om bord på den båd, som en halv time forinden havde opdaget ubåden i Køge Bugt.
  • Han sejles herefter til Dragør Havn, hvor politiet tager imod ham. Her forklarer han, at ”Nautilus” gik ned som følge af en skade på en af ubådens ballasttanke.
  • Peter Madsen fortæller, at han aftenen forinden kl. 23.00 havde sat Kim Wall af ved restaurant ”Halvandet” på Refshaleøen.
  • Da ingen fortsat har set eller hørt fra Kim Wall, bliver der oprettet en anmeldelse om en forsvunden person.
  • Kl. 17.44 oplyser Københavns Politi i en pressemeddelelse, at Peter Madsen er sigtet for drab på den svenske journalist. Peter Madsen nægter sig skyldig.
  • I samme forbindelse efterlyser politiet vidner, der har set ubåden forlade havnen omkring kl. 19, eller som har set den komme nær spidsen af Refshaleøen kl. 22.30, samt vidner der kan have set den svenske kvinde på øen omkring samme tidspunkt.
  • Politiet forsøger fredag at sende dykkere ned til vraget af ”Nautilus”, som ligger på syv meters dybde i Køge Bugt. Det er dog ikke muligt for dykkerne at få adgang til ubåden.

Lørdag den 12. august

  • Lørdag morgen påbegyndes bjærgningen af ”Nautilus”. Nogenlunde samtidig får Peter Madsen læst sigtelsen op i Københavns Byret. Det foregår bag lukkede døre af hensyn til Kim Walls pårørende og politiets efterforskning.
  • Her lyder det, at han er sigtet for på ukendt måde at have dræbt Kim Wall. Peter Madsen nægter sig skyldig.
  • I løbet af eftermiddagen bliver Peter Madsen ved et grundlovsforhør i Københavns Byret varetægtsfængslet indtil 5. september, sigtet for uagtsomt manddrab.
  • Kl. 18.50 udsender Københavns Politi en pressemeddelelse. Heraf fremgår det, at undersøgelserne af ubåden vil blive foretaget natten til søndag og op ad formiddagen, da det stadig ikke vides, hvad der er i ubåden.

Søndag den 13. august

  • Natten til søndag kl. 02.30 bliver ”Nautilus” bragt i land.
  • Om formiddagen melder politiet ud, at man ikke har fundet personer i ubåden. Drabschef Jens Møller fortæller på et pressemøde, at det lader til, at ubåden gik ned som følge af en bevidst handling, og at den stadig betragtes som et gerningssted.
  • Foto: Jacob Ehrbahn /Polfoto

Mandag den 14. august

Mandag den 21. august

Tirsdag den 22. august

  • Københavns Politi skriver på Twitter, at der i løbet af eftermiddagen forventes nye informationer i sagen om mandagens fundne lig.
  • To opmålingsskibe fra Forsvaret, Birkholm og Fyrholm, finkæmmer et område ud for Amager, tæt på hvor liget blev fundet mandag. Det har de gjort siden mandag omkring kl. 12. De to skibe kan følges på www.marinetraffic.com.
  • Vicepolitiinspektør Jens Møller fortæller på et pressemøde, at der ikke er noget, der taler imod, at kvindetorsoen er Kim Wall. Identiteten kendes dog ikke endnu. De manglende arme, hoved og ben er blevet fjernet ved en ”bevidst afskæring”.

Onsdag den 23. august

  • Københavns Politi kan, på baggrund af en obduktion, bekræfte, at der er et DNA-match mellem kvindetorsoen, blod i ubåden og Kim Walls hår- og tandbørste.
  • Ydermere kan politiet fortælle, at der er fundet metal på torsoen, der muligvis skulle forhindre liget i at flyde til overfladen.
  • 23 mand fra Beredskabsstyrelsen søger efter flere ligdele.

23 mand i vandet leder efter Kim Walls arme, ben og hoved

  • Med Abba-musik og levende lys mindes Kim Wall af sine venner og kollegaer i New York.

Torsdag den 24. august

  • Politiet leder efter Kim Walls tøj, da torsoen var afklædt. De efterlyser hendes orange bluse, en sort-hvid blomstret nederdel og et par hvide sko.
  • Politiet bekræfter, at der er fundet en mulig kropsdel i Sverige. Det skete ud for Falsterbo nær Skåne torsdag formiddag. Kriminalteknikere undersøger nu fundet.