*

Indland

Prins Henrik: Min kone giver mig ikke den rette respekt

Henrik vil være kongegemal, hvis han skal begraves med dronningen. Men han understreger, at kærligheden lever.

- Min kone giver mig ikke den respekt, som en almindelig kone skal give til sin ægtefælle, siger han i et interview med Se og Hør. Arkivfoto: Rune Aarestrup Pedersen

Prins Henriks udmelding om, at han ikke vil begraves i Roskilde med sin kone, dronning Margrethe, fik stor opmærksomhed i sidste uge.

Indtil nu har prinsen været fåmælt omkring sine bevæggrunde, men Se og Hør og Billed-Bladet har tirsdag offentliggjort et interview med ham.

Prinsen understreger, at beslutningen bunder i utilfredshed med, at han ikke er ligestillet med sin kone.

- Min kone giver mig ikke den respekt, som en almindelig kone skal give til sin ægtefælle, siger han i interviewet.

Han understreger, at han fortsat elsker sin kone, men den 83-årige har altså trukket en grænse.

I en artikel på Billed-Bladets hjemmeside fremgår det, at journalisten konfronterer prinsen med, at "man taler om, at De gør dronningen til grin og til nar og hænger hende ud".

- Det er hende, der gør mig til narren. Jeg har ikke giftet mig med dronningen for at blive begravet i Roskilde, svarer prins Henrik.

- Min kone har besluttet, at hun gerne vil være dronning, og det er jeg meget glad for.

- Men som menneske skal hun vide, at hvis en mand og kone er gift, så er de lige, siger han i interviewet.

Han tilføjer ifølge Billed-Bladet et klart krav:

- Jeg synes, at hvis hun vil have mig begravet med hende, at hun skal gøre mig til kongegemal. Færdig!

Et videoklip med interviewet kan ses her.

Ifølge Se og Hør ankommer dronningen tirsdag til slottet i Frankrig, hvor hun skal tilbringe de næste 14 dage med sin mand.

Kongehusets kalender viser, at kronprins Frederik og prins Joachim frem til 23. august passer pligterne som henholdsvis regent og rigsforstander, mens dronningen er udenlands.

JP mener: En dum beslutning af prins Henrik. Men han fortjener også respekt

Prins Henrik har befundet sig på Chateau de Cayx siden midten af juli.

Kongehusets presseafdeling meddeler til Jyllands-Posten, at man ikke på nuværende tidspunkt har nogen kommentar til prins Henriks udmelding.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu

Kronik: Grønland går en meget usikker tid i møde

Jens-Pavia Brandt, selvstændig turistguide og jæger ,Kangerlussuaq Grønland
I Grønland er store lufthavnsprojekter blevet vedtaget helt uden analyser.
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce
For 10. år i træk kan Aarhus bryste sig af at have landets bedste sygehus
Aarhus Universitetshospital er kåret som Danmarks bedste store sygehus af fagbladet Dagens Medicin. Det er resultatet af en holdindsats, siger både medarbejdere og ledelse om placeringen. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her