Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads – mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof.

En dum beslutning af prins Henrik. Men han fortjener også respekt

I dag glemmes prinsens ihærdige arbejde gennem mange år ofte.

Overraskelse. Vantro. Undren. Der har været mange reaktioner efter kongehusets udmelding om, at prins Henrik og dronning Margrethe bliver adskilt i døden.

Begravelser er under normale omstændigheder en privatsag, men med prins Henriks seneste påfund kan der nu ikke længere herske tvivl om, hvor han står. Mens hans ”droslen ned” og den manglende officielle fejring af regentparrets guldbryllup i juni med en portion god vilje kunne tilskrives alderdom og sygdom, så har prinsen nu lavet en manifestation, som ikke kan tolkes som andet end en stor hån mod både dronningen og det danske folk.

Prinsen er utilfreds, har han ladet forstå gentagne gange gennem årene, bl.a. med et opsigtsvækkende interview og efterfølgende ”tænkepause” i 2002.

Der kan og bør kun være én regent. Hans Kongelige Højhed Prins Henrik har da heller aldrig gjort krav på at være en del af tronfølgen. Dét har han altid vidst, at han ikke kunne blive. Men om prinsen – som fra 2005 til 2016 bar titlen prinsgemal – burde have været konge eller kongegemal er et åbent spørgsmål. Som prinsen har påpeget ved flere lejligheder, er regerende dronningers mænd gennem historien i flere lande blevet tituleret med ”konge”. Idéen er altså ikke grebet ud af den blå luft, og ved flere lejligheder har han da også med sin vanlige sans for humor antydet, at han håber, at mænd også vil blive ligestillet med kvinder i fremtiden rent titelmæssigt.

Krisen i 2002 bundede i en – velbegrundet – utilfredshed med, at Udenrigsministeriet i dronningens sygefravær havde sat kronprinsen til at være vært ved regentparrets nytårskur for diplomatiet. Da kong Frederik 9. var syg før sin død i 1972, var det da også Hendes Majestæt Dronning Ingrid, der var vært ved selvsamme nytårskur – ikke den kommende dronning Margrethe.

Er prins Henrik blevet uretfærdig behandlet? Han blev svigtet af kongehuset, som ikke havde defineret en rolle og opgaver for tronfølgeprinsessens ægtemand. En rolle, som han med tiden selv formåede at forme og udfylde, samtidig med at han har fungeret som en god sparringspartner for regenten, så de gennem deres mangeårige parløb har formået at øge opbakningen til kongehuset.

Selv efter 50 år i Danmark opfattes prins Henrik af mange som ”franskmand”. Selv opfatter han sig dog som dansker, og det er også værd at bemærke, at han siger, at han vil begraves i Danmark, selv om det altså ikke skal være ved siden af dronningen. Prinsen, der ellers har et fremragende sprogøre, har også med egne ord ærgret sig forfærdeligt over, at han ikke har lært at tale dansk uden accent.

I den offentlige hetz af prinsen glemmes det tit, at han havde en strålende karriere som diplomat foran sig og frasagde sig et job som ambassadør i en uhørt ung alder for at blive gift med den danske tronfølger. Ud over en enorm viden er prinsen også en habil pianist, vinbonde, digter og skulptør. Ud over at passe sine protektioner og officielle pligter i en menneskealder, har prins Henrik bl.a. også stået for stiftelsen af den danske udgave af Verdensnaturfonden, været kommitteret og udført almindeligt arbejde med eget kontor hos Dansk Røde Kors samt haft et mangeårigt virke i organisationen Europa Nostra, der arbejder for at bevare den europæiske kulturarv. Prins Henrik har også haft afgørende positiv betydning for den danske eksport. Da han i begyndelsen af 1970’erne kritiserede danske eksportfremstød for at være uprofessionelle, blev han af Udenrigsministeriet sat i spidsen for et stort fremstød i Iran, som blandt andet resulterede i et tilbud til danskerne om at bygge to store hospitaler i Iran. Dengang stod der ”Danmarks supersælger” i overskrifterne.

I dag glemmes prinsens ihærdige arbejde gennem mange år ofte. Det kan diskuteres, om han var i sin gode ret til at ”drosle ned” som 81-årig, eller om han burde være blevet ved længere, som sin 96-årige britiske kollega prins Philip.

Hvis prins Henrik havde håbet at opnå større anerkendelse og respekt blandt det danske folk på sine ældre dage, så må man sige, at han ultimativt har dummet sig med beslutningen om ikke at blive begravet i Roskilde. Han svigter den folkekære dronning, samtidig med at han udstiller sig selv på en særdeles uheldig måde.

Det danske kongehus lever i dag på folkets nåde på en helt anden måde end tidligere kongehuse. De royale er med andre ord afhængige af folkets gunst og velvilje. I den sammenhæng er det ikke uden betydning, at man indser, at skæbne forpligter. Det har dronning Margrethe om nogen forstået, og der er heller ingen tvivl om, at en stor del af den velvilje, som betyder, at en massivt flertal af danskerne stadig bakker op om kongehuset, knytter sig til hendes person, måde at forvalte embedet på og respekt for det danske folk. Det kan imidlertid hurtigt ændre sig. Man fornemmer en noget større skepsis over for de kommende generationer, især når de som prins Joachim vælger at bryde de historiske bånd til Sønderjylland for at flytte på Strandvejen i København, eller når kronprins Frederik trods alskens gode råd i politisk blindhed vælger at fortsætte arbejdet i det korruptionssværtede IOC. Tilsvarende er prins Henrik med sit personlige indre opgør med til at skabe alvorlige ridser i den royale fernis og svække den ”folkets kærlighed”, som er det helt centrale i dronningens valgsprog. Enten ved han det ikke, fordi han ikke som hustruen har forstået den ydmyghed og pligt, der knytter sig til jobbet, eller også er han i egen selvoptagethed ligeglad.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.