Regeringen vil sende flere soldater til Afghanistan

Regeringen er efter en anmodning fra USA klar til at sende flere soldater til Afghanistan, og der føres i disse dage fortrolige forhandlinger med de øvrige partier i Folketinget om opbakning til en forøgelse af det danske bidrag.

Det oplyser flere centrale kilder. Ifølge Jyllands-Postens oplysninger ønsker regeringen bl.a. at styrke det eksisterende bidrag på 97 danske soldater, der som en del af Natos mission i landet træner afghanske sikkerhedsstyrker og varetager transport- og bevogtningsopgaver i Kabul.

Fredag kom det frem i internationale medier, at USA selv vil sende yderligere 4.000 soldater til Afghanistan, som på det seneste er blevet ramt af flere blodige angreb i hovedstaden, Kabul. Amerikanerne skal bl.a. deltage i antiterroraktioner og støtte de lokale sikkerhedsstyrkers kamp mod Taliban, der vinder øget fodfæste i store dele af landet.

Den amerikanske oprustning betyder, at det danske bidrag også sættes på skinner, og at der derfor i løbet af kort tid kan være flere danske soldater på vej til det krigshærgede land, hvor 43 danske soldater har mistet livet, mens hundredvis er blevet såret under den snart 16 år lange krig. Der er dog ingen planer om igen at udsende danske kampsoldater.

En kilde i Det Hvide Hus i Washington oplyser til nyhedsbureauet AP, at beslutningen om den amerikanske forøgelse fra 8.500 til 12.500 soldater muligvis vil blive offentliggjort i løbet af få dage af den amerikanske forsvarsminister, James Mattis.

Hjort: Det er til behandling

Allerede i sidste måned meddelte forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) til flere af de øvrige partiers overraskelse på et fælles pressemøde med Mattis i København, at regeringen var »positivt indstillet i forhold til at øge antallet af tropper i Afghanistan«. Forsvarsministeriet oplyser til Jyllands-Posten, at man lige nu afventer den officielle melding fra USA, før Danmark melder noget ud, og Claus Hjort ønsker heller ikke på nuværende tidspunkt at uddybe sagen.

»Det er ikke besluttet, men det er til behandling i regeringen,« siger Hjort.

Selv om Dansk Folkeparti normalt altid er positivt indstillet over for anmodninger fra USA og Nato, så erklærer partiet sig denne gang »meget skeptisk« og vil ikke på forhånd love opbakning.

»Vi er ikke positive over for et øget bidrag. Det kan vi ikke give et ubetinget ja til. Vi synes, at det må være nok nu i forhold til Afghanistan,« siger Søren Espersen (DF), formand for udenrigspolitisk nævn.

Han tilføjer, at partiet vil tage stilling, når man har set grundigt på de konkrete ønsker fra regeringen.

»Men Afghanistan er en tabt krig, og det kan kun ende med, at Taliban overtager magten igen, og det bør man indstille sig på og så få et fornuftigt forhold til Taliban og sikre, at de ikke igen har træningscentre for terrorgrupper som al-Qaeda,« siger Søren Espersen.

Den amerikansk-ledede invasion i Afghanistan, der for snart 16 år siden væltede Taliban-styret, skete efter terrorangrebet den 11. september 2001 mod USA.

Claus Hjort Frederiksen ønsker ikke at forholde sig til de kritiske toner fra DF.

»Det har jeg ingen kommentarer til,« siger han.

Udenrigsordfører Holger K. Nielsen (SF) siger nej til et øget bidrag og kalder krigen i Afghanistan for en af de værste udenrigspolitiske beslutninger i mange år.

»Det har kostet en masse menneskeliv og penge, og det har intet løst. Vi kan jo ikke blive ved med at sende soldater af sted, når vi bliver betragtet som en besættelsesstyrke. Det betyder, at Taliban har let ved at rekruttere,« siger Holger K. Nielsen.

Professor: Krigen er tabt

Ifølge professor og sikkerhedspolitisk ekspert Mikkel Vedby Rasmussen fra Københavns Universitet er der ingen udsigt til, at Vesten og den afghanske regering kan vinde en krig, som blev tabt for mange år siden. Han mener, at USA begår en grundlæggende fejl ved at lade som om, at krigen stadig kan vindes. Og for Danmark handler det mest af alt om at vise USA, at vi bidrager hver gang, selv om det danske forsvarsbudget ligger langt under de 2 pct. af bnp, som er kravet fra Nato.

»Man kan godt diskutere, om dette er den mest hensigtsmæssige måde at bruge de knappe ressourcer, som det danske forsvar har,« siger Vedby Rasmussen.

Han tilføjer, at den kommende oprustning i Afghanistan reelt handler om et amerikansk forsøg på at lappe lidt på situationen og stive den afghanske regering af, så den ikke bliver væltet lige med det samme.

»Sagen er, at den krig er tabt for mange år siden. Det, som det handler om nu, er at prøve at lande en løsning, hvor nogle af de ting, som vi kæmpede for, ikke har været helt forgæves, og hvor nogle af de mål, som vi satte os, trods alt kan blive opfyldt,« siger Mikkel Vedby Rasmussen.