Tegn på opbrud i debat om danskhed? »Tager du denne kulturpakke til dig, er du tæt på at være dansk«

Både Venstre og DF afviser at have skrevet, at indvandrere ikke kan blive danske.

Artiklens øverste billede
Tal fra Danmarks Statistik viser, at mere end 50,1 pct. af indbyggerne i 2660 Brøndby Strand er indvandrere eller efterkommere af indvandrere. Arkivfoto: Casper H. Christensen

En af de mere finurlige definitioner på danskhed er, at man er intenst optaget af fænomenet danskhed.

Hvis det er sandt, er der i hvert fald mange danskere i Folketinget. Herfra udsprang nemlig den seneste udgave af netop den debat, da et flertal formulerede en såkaldt vedtagelsestekst efter en debat folketingssalen.

Venstre mener jo ikke, at indvandrere ikke kan blive danske. Det ved Enhedslisten godt, og det ved du også.

Jakob Ellemann-Jensen (V), politisk ordfører

»Folketinget konstaterer med bekymring, at der i dag er områder i Danmark, hvor andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande er over 50 pct.,« stod der, og videre:

»Det er Folketingets opfattelse, at danskere ikke bør være i mindretal i boligområder i Danmark.«

Og så gik det løs. Enhedslistens Pernille Skipper og andre mente, at et politisk flertal dermed havde tilkendegivet, at de mente, at indvandrere og efterkommere aldrig kan blive danske:

»Det er én af de mest voldsomme opdelinger i “dem og os”, jeg længe har set,« lød det fra Skipper.

Venstres politiske ordfører Jakob Ellemann-Jensen mener, at det er at læse teksten, »som fanden læser Bibelen«.

»Venstre mener jo ikke, at indvandrere ikke kan blive danske. Det ved Enhedslisten godt, og det ved du også,« siger Jakob Ellemann-Jensen, som forklarer, hvad meningen så er:

Det er ikke en ny lov

»Vi udtrykker vores bekymring for beboersammensætningen nogle steder i landet, som gør integrationen vanskelig, hvis indbyggere med danske værdier er i mindretal. Det er vi nødt til at være opmærksomme på, og derfor har vi formuleret denne vedtagelsestekst,« siger ordføreren, som understreger, at vedtagelsesteksten ikke er en ny lov – den skal sætte fokus på et problem.

Ifølge Dansk Folkepartis Martin Henriksen skal teksten vise befolkningen, at Folketinget forholder sig til problemer med integration »ude i virkeligheden«.

»Jeg har svært ved at forstå, at det opfattes som kontroversielt at skrive, at nogle boligområder reelt ikke længere er danske pga. beboersammensætningen,« siger Henriksen, som afviser, at teksten skal læses sådan, at indvandrere ikke kan blive danske.

»Jeg definerer det danske som sproget, traditionerne, frihedsrettighederne, de kristne højtider – og måske også en særlig humor. Tager du denne kulturpakke til dig, er du tæt på at være dansk. Derfor er f.eks. adoptivbørn jo selvfølgeligt danske.«

Enhedslistens Pernille Skipper er ikke formildet af at Venstre og DF forklarer, at de indvandrere faktisk godt kan blive danske. Hun skriver følgende på sin Facebook-væg:

»Det er helt absurd, at det er Martin Henriksen, der skal være dommer over, om man er dansk eller ej. Man er selvfølgelig dansk, når man føler sig dansk.«

Baggrunden for debatten i folketingssalen var tal fra Danmarks Statistik, som viste, at mere end 50,1 pct. af indbyggerne i 2660 Brøndby Strand i dag er indvandrere eller efterkommere af indvandrere.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.