Annonce
Politik

Strid i Venstre: Partiet står nu ved udtalelse om danskhed

Ordfører sættes på plads i sag om en omstridt udtalelse om danskhed.

- At nogen har misforstået ordlyden er, hvad det er. Men den er på ingen måder klodset, siger Venstres integrationsordfører Marcus Knuth. Arkivfoto: Anders Rye Skjoldjensen

Venstre står fuldt ud ved den udtalelse om danskhed, som et borgerligt flertal vedtog i Folketinget forleden.

Sagen har vakt stor debat på sociale medier og krads kritik fra oppositionen.

Lørdag erkendte indfødsretsordfører Jan E. Jørgensen (V) ellers, at formuleringen i udtalelsen var "kvajet".

Blå bloks udtalelse om danskhed

Forslaget til vedtagelse i Folketinget omhandlede andelen af etniske danskere i boligområdet Brøndby Strand.

Forslaget blev vedtaget med 55 stemmer mod 54.

I forslaget lyder det:

- Folketinget konstaterer med bekymring, at der i dag er områder i Danmark, hvor andelen af indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande er over 50 procent.

- Det er Folketingets opfattelse, at danskere ikke bør være i mindretal i boligområder i Danmark.

Kilde: Folketinget.

Den kunne udlægges, som at man kun kan være dansker, hvis man selv eller ens forældre er født i landet, lød det.

Venstre erkender klodset formulering om at være dansker

Men det undsiges nu af integrationsordfører Marcus Knuth (V). For Jan E. Jørgensen taler ikke på folketingsgruppens vegne.

- At nogen har misforstået ordlyden er, hvad det er. Men den er på ingen måder klodset, siger Marcus Knuth.

Forslaget til vedtagelse omhandlede andelen af etniske danskere i boligområdet Brøndby Strand, som ifølge borgerlige partier er alarmerende lav.

Dansk Folkeparti-ordfører: Ærgerligt at Venstre slår bak i debat om danskhed

Marcus Knuth hilser den generelle debat om, hvad der skal til for at være dansker, velkommen. Han mener, at blå bloks politiske modstandere fejlfortolker udtalelsen.

- Vi siger intet om, at du ikke kan være dansk, bare fordi du ikke er efterkommer af danske forældre.

- Et stort antal danskere er efterkommere af folk, der er flyttet til Danmark, som har taget Danmark og værdierne til sig. Og de er lige så danske som du og jeg, siger Marcus Knuth.

Han fremhæver, at det handler om at tage danske værdier til sig.

- Det er der desværre alt for mange i Danmark, der ikke gør. Vi har kæmpe problemer med islam, der sniger sig ind på en lang række områder, som vi er nødt til at tage et opgør med, siger Marcus Knuth.

Spørgsmål: Det er jo din egen partifælle, som tilsyneladende har misforstået ordlyden. Har I ikke talt det ordentligt igennem i folketingsgruppen?

- Det må du spørge ham om. Det er en tekst, som tre regeringspartier og DF har besluttet. Den udviser en bekymring over den udvikling, der er i nogle dele af Danmark, siger Marcus Knuth.

Jan E. Jørgensen står ved, hvad han har sagt, men anerkender udmeldingen fra sin partifælle.

- Jeg anerkender, at det er Venstres holdning, at man godt kan være dansk, selv om man ikke er født i Danmark. Hvis nogen kan læse den tekst, der er skrevet, på anden vis, er det i strid med Venstres holdning, siger han.

Han har ikke yderligere kommentarer.

Oppositionen har varslet en forespørgselsdebat og et nyt udkast til vedtagelse efter vinterferien.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blog: Kuppet mod Europa. Kuppet mod det fælles

Elsebeth Gerner Nielsen
Vi har brug for helt nye systemer, hvis Europa og nationalstaterne skal forsvares mod det værste i den globale udvikling.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her