Frygten for en ny skandale vokser

Folketingets politikere frygter, at en ny, gigantisk milliardskandale kan være på vej.

Hos både de borgerlige partier og Socialdemokratiet er man så bekymrede over Banedanmarks måde at håndtere det store signalprojekt til 20 mia. kr. på, at man nu sætter Banedanmark under skærpet tilsyn.

Projektet med at udskifte signaler i hele Danmark er allerede to år forsinket, og samtidig er hele reserven på 4 mia. kr. brugt, inden man har fået de første signaler til fungere tilfredsstillende. Derudover advarede flere eksperter i Jyllands-Posten søndag om, at projektet med stor sandsynlighed bliver både dyrere og endnu mere forsinket.

Det får nu Venstres transportordfører, Kristian Pihl Lorentzen, til at reagere:

»Udviklingen omkring signalprojektet er stærkt bekymrende med truende yderligere forsinkelser og kraftige fordyrelser,« lyder advarslen fra Kristian Pihl Lorentzen, der vil have en orientering hver måned fra Banedanmark, i et forsøg på at forhindre at signalprojektet udvikler sig til en ny skandale i stil med IC4-skandalen.

Han får opbakning fra Socialdemokratiets transportordfører, Rasmus Prehn:

»Jeg synes, at Kristian Pihl Lorentzen har en pointe. Vi vil derfor føre et skærpet tilsyn med Banedanmark og have en tæt kontakt, så vi sikrer, at de ikke begynder at lave sjove ting.«

Grundlaget skrider

»Det er dybt problematisk, hvis udrulningen af de nye signaler forsinker elektrificeringen i Danmark. Hvis elektrificeringen til Aarhus og Aalborg bliver forsinket, skrider hele grundlaget for fremtidens togdrift,« mener Rasmus Prehn, med henvisning til at ingen af de danske jernbaner endnu har fået opsat elektriske køreledninger nord for Fredericia.

»Derfor kan der være en idé i at gøre tingene omvendt, så man i stedet for at udskifte signalerne først begynder med elektrificeringen. Ellers risikerer vi, at nogle områder sakker agterud, så vi kommer til at stå med en stor del af Danmark, der ikke er elektrificeret.«

Samme melding kommer fra Venstre.

»Elektrificeringen er en forudsætning, for at vi kan få pålidelige tog. Hvis det projekt bliver yderligere forsinket, kommer vi om på den anden side af 2023, inden vi får pålidelige tog. Derfor må vi overveje at gøre tingene i en anden rækkefølge, selv om det vil gøre projektet dyrere,« siger Kristian Pihl Lorentzen.

Hos regeringspartiet Liberal Alliance er transportordfører Villum Christensen også bekymret for udviklingen.

»Banedanmark har lige været indkaldt til møde med os politikere – og de er indkaldt igen om to uger. Jeg synes, det er helt rimeligt, at vi sætter nogle milestones op. Det gjorde man ikke med IC4, her kørte man i stedet videre alt for længe, og til sidst sad man i saksen,« lyder det fra Villum Christensen med henvisning til de 83 IC4-tog, der aldrig for alvor er kommet til at virke tilfredsstillende, selv om de har kostet DSB milliarder af kroner.

»De påstår hos Banedanmark, at de stadig har et godt projekt, men jeg hører konstant vanvittige ting om, hvad der foregår.«

Villum Christensen mener, at man bør overveje at se på hele projektet og lave en ny vurdering af, om det nu også er den rigtige teknologi, man bruger omkring 20 mia. kr. på et installere langs de danske jernbaner. Især fordi andre lande som Tyskland og Storbritannien har valgt en meget simplere teknologi, som man ved virker.