Fakta: Syrien-krigere på kontanthjælp
36 Syrien-krigere har været tilmeldt kontanthjælp eller dagpenge, mens de har været i krig mod Danmark.
Danske skatteydere har betalt offentlige ydelser til personer, mens de har været i Syrien for at kæmpe for Islamisk Stat (IS) og andre militante islamiske grupper.
- Politiets Efterretningstjeneste (PET) har i alt anmeldt 36 personer til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering under Beskæftigelsesministeriet, fordi de er rejst til Syrien i forbindelse med konflikten i perioden 2012-2014.
- Det er Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, der har tilsynet med kommuner og a-kasser. Og dermed tilsynet med om personer står til rådighed for arbejdsmarkedet, hvis de får kontanthjælp eller dagpenge.
- I alt 29 af de 36 personer er blevet mødt med krav om tilbagebetaling på samlet 672.000 kroner.
- A-kasser kræver samlet 4000 kroner retur. Kommuner 595.000 kroner, mens a-kasser og kommuner samlet kræver yderligere 73.000 kroner retur.
- I syv sager er der ikke tilbagebetalingskrav. I tre sager har der ikke været udbetalt ydelser i den periode, som PET har angivet. I tre andre tilfælde kunne det ”ikke godtgøres i tilstrækkelig omfang, at borgeren havde været udrejst i perioden”. Og i det sidste tilfælde har den pågældende person benyttet sig af retten til afholdelse af ferie med ydelse.
- De fleste sager - 15 - stammer fra Københavns Kommune. Derefter følger Århus Kommune med syv. Odense og Høje-Taastrup har to sager hver.
- Albertslund, Frederiksborg, Herlev, Ishøj, Fredensborg, Kolding, Rødovre og Vejle har haft en enkelt sag hver.
Kilde: Dokumentet ”Anmeldelser fra PET om personer udrejst i relation til konflikten i Syrien”.