Ny jysk motorvej har lange udsigter

Vejdirektoratet påbegynder i det nye år de første undersøgelser af muligheden for oprettelsen af en jysk motorvej mellem Haderslev og Hobro.

Men allerede inden undersøgelserne er startet, tvivler både Radikale Venstre og SF på, at motorvejsprojektet til 15-20 mia. kr. nogensinde bliver til noget.

»Der er ingen penge til infrastruktur. Og man er ikke i nærheden af at finde de nødvendige penge,« siger Andreas Steenberg, transportordfører i Radikale Venstre.

»Der ligger i forvejen færdige undersøgelser til vejprojekter for langt over 20 milliarder kroner, hvor der ikke er nogen finansiering. Så jeg synes, at vi burde begynde at diskutere, hvordan vi vil finansiere alle de veje, der er sat i værk, i stedet for at igangsætte flere vejprojekter,« siger han til Jyllands-Posten.

Han frygter, at borgere i de berørte områder kan blive taget som gidsler, når først undersøgelserne er færdige.

»Færdige undersøgelser stavnsbinder folk, fordi deres hus eller landbrugsjord ikke kan sælges, når der i kommunalplanerne står, at der måske skal være en motorvej på et tidspunkt. Og borgerne ved reelt set ikke, om motorvejen nogensinde bliver til noget,« siger han.

Andreas Steenberg og Radikale Venstre blev sammen med alle partier i blå blok og Socialdemokratiet tirsdag ellers enige om at afsætte 65 millioner kroner til at iværksætte undersøgelsen til den nye motorvej, der skal gå parallelt med E45 for at aflaste den nuværende strækning.

Andreas Steenberg begrunder accepten af undersøgelserne med, at det ellers ikke ville have været muligt at få indflydelse på linjeføringen af den nye motorvej.

SF's transportordfører, Carsten Hønge, undrer sig over også over, hvordan den nye jyske motorvej skal blive til noget.

»Indtil videre er motorvejen jo kun drømmerier. Vi er ikke i nærheden af så meget som en krone til motorvejen endnu, og så vælger man alligevel at bruge 65 millioner til forundersøgelser,« siger Carsten Hønge, der i stedet havde håbet, at pengene var gået til en opgradering af det danske jernbanenet.

»Vi har investeret så ubegribelig mange milliarder i overflødige motorveje, og den her vil bare blive en af dem,« siger Carsten Hønge.

»Det er sidste gang, at jeg vil høre de borgerlige klage over, at der mangler penge til flere cykelstier eller bedre kollektiv trafik, når de tror, at de kan finde så mange milliarder til en ny motorvej,« siger Carsten Hønge.

Hos regeringspartiet Venstre er man dog stadig overbevist om, at motorvejen nok skal komme. Transportordfører Kristian Pihl Lorentzen tør dog ikke spå om hvornår.

»Jeg tror fuldt og fast på, at den bliver til noget, når så bred en kreds af partier afsætter 65 millioner kroner til en undersøgelse, så er det, fordi vi vil fremtidssikre den jyske transportkorridor. Men det er klart, at det bliver ikke i morgen,« siger Kristian Pihl Lorentzen.

Han forklarer, at projektet skal gennemføres etapevist. Først skal linjerne for motorvejen bestemmes, og så må motorvejen blive opført i etaper, hvis hastighed afhænger af, hvor hurtigt der findes finansiering.

»Vi bygger den jo ikke på en gang. Det er en faseopdelt proces, og derfor er jeg varsom med at sætte slutdato på, hvornår den er færdig. Men den skal nok blive bygget,« siger han.

I brancheorganisationen ITD, der repræsenterer danske transportvirksomheder, håber man blot på, at den nye motorvej kommer og gerne så hurtigt som muligt, forklarer politisk chef i ITD Karen Roiy.

»Vi ser et kæmpe vækstpotentiale, da der er rigtig meget trængsel på vejene, hvilket koster for virksomhederne og brugerne af motorvejen og hele samfundet, da man skal bruge ekstra tid på at flytte produkter fra A til B eller komme til og fra arbejde,« siger hun.

»Jo hurtigere denne motorvej kommer, jo bedre. Det er tab af samfundsøkonomiske gevinster, jo længere tid der går. Det er en stor investering, men effekterne vil være tilsvarende store, da en ny motorvej vil tiltrække nye og flere virksomheder,« siger Karen Roiy.

De indledende undersøgelser fra vejdirektoratet vil tage to-tre år. Først herefter vil motorvejens endelige linje kunne fastlægges. Kristian Pihl Lorentzen forventer, at projektet tidligst kan stå færdigt efter år 2030.