Færre flygtninge tager frivilligt flyet hjem fra Danmark

Antallet af flygtninge, som tager imod et pengebeløb til gengæld for at rejse frivilligt hjem, er faldet.

Artiklens øverste billede

Tilbuddet om 131.242 kroner i hånden til gengæld for at rejse til hjemlandet ser ud til at være mindre og mindre attraktivt for flygtninge.

Det skriver Berlingske mandag.

261 tog imod tilbuddet i 2011, mens det gjaldt 152 i 2015. Det viser tal fra Dansk Flygtningehjælp, som administrerer ordningen.

Både Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og Venstre melder sig klar til at ændre reglerne.

- Det er muligt, at guleroden ved at tage hjem skal gøres større, men ordningen er ret generøs i dag, siger Peter Kofod Poulsen, Dansk Folkepartis rets- og vikarierende udlændingeordfører til Berlingske.

- Nogle lande skal presses økonomisk til at tage imod statsborgere, som sagtens kan vende hjem, fordi der er blevet fred, mener han.

Mattias Tesfaye (S), medlem af Folketingets udlændingeudvalg for Socialdemokraterne, foreslår, at oplysningskampagner skal gøre flygtninge opmærksomme på ordningen.

Han er dog klar til at overveje Dansk Folkepartis forslag.

- Vi er hverken afvisende over for at diskutere det beløb eller den formuegrænse, der eksisterer som en del af ordningen, siger han til Berlingske.

- Vi er også åbne over for at diskutere, hvordan udviklingsbistanden kan bruges til at få lande til at tage imod deres egne statsborgere.

Heller ikke Venstre udelukker muligheder, siger vikarierende politiske ordfører, Louise Schack Elholm.

- Vi vil også gerne have, at flere vender hjem. Vi har selv foreslået, at det skal bindes op på ulandsbistanden, siger hun til Berlingske.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.