»Hpv-debatten har udviklet sig til en krig«
En ny protestbølge over myndighedernes håndtering af piger med formodede vaccine-bivirkninger ruller. Imens styrtdykker tilslutningen til vaccinen. Eksperter taler om krig mellem myndigheder og befolkningen. Hvorfor?
Da Lærke Enstrøm Jensen tidligere i år blev sat på en kondicykel på sygehuset for at teste fysikken, holdt kroppen kun et par minutter. En stærk kontrast til den 15-åriges tilværelse et par år tidligere, hvor hun gav alle andre baghjul og var den bedste i sin aldersklasse i landevejscykling.
»Ingen har kunnet finde ud af, hvad jeg fejler, men min familie…