Tandlæger skal opdage overgreb

Skader på slimhinden i munden. Blå mærker og fingeraftryk på ører og hals. Børn, der ikke reagerer på smerte, lukker sig inde i sig selv og har”døde øjne”, eller som reagerer voldsomt på at skulle i tandlægestolen.

Tandlægen er ofte den første, der kan blive opmærksom på omsorgssvigt eller overgreb. Derfor mener Børnerådet og en tandlægeprofessor, at tandlægerne skal inddrages mere i det tværfaglige samarbejde omkring udsatte børn.

»Børnetandlægerne er i en unik situation. Dels ser de børnene, fra de er helt små, og ser dem hyppigt i forhold til andre dele af sundhedsvæsenet. Dels kommer de meget tæt på børnenes ansigter og kan se ind i munden, og dermed får de en fysisk nærhed til områder, som ofte er involveret i overgreb eller omsorgssvigt,« siger Sven Poulsen, der er professor ved Århus Tandlægeskole.

Kun hver tredje underretter

Han var i 2008 med til at lave en undersøgelse, der viste, at hver tredje ansatte i den kommunale tandpleje havde haft mistanke om overgreb eller omsorgssvigt inden for det seneste halve år. Af alle tandlæger og tandplejere, der havde haft mistanke,

havde kun hver tredje underrettet de sociale myndigheder på trods af den skærpede underretningspligt, som tandplejen er omfattet af. De hyppigste grunde til ikke at underrette om mistanke var usikkerhed om egne observation, frygt for at det ville skade barnet og manglende viden om proceduren.

På baggrund af undersøgelsen er der kommet fokus på oplysning inden for tandlægernes egne rækker. På Århus Tandlægeskole bliver studerende nu på sidste del af uddannelsen gjort opmærksom på tegn og underretningspligt, og Tandlægernes Nye Landsforening, som har flest kommunale tandplejere under sig, holdt i 2010 en temadag om omsorgssvigt af børn og holder om nogle uger en ny temadag med fokus på den udsatte teenager.

Overlæge Hanne Nødgaard Christensen, Center for Børn udsat for Overgreb, CBO, på Skejby Sygehus, har været med til at lave undersøgelsen med de danske tandlæger- og plejere. Hun peger på, at lærere og tandlæger kan opdage forskellige faresignaler.

En lille brik

»Hos tandlægen har børnene tæt kropskontakt med den voksne og får stukket noget i munden, og det kan udløse en reaktion, hvis barnet har været udsat for seksuelle overgreb. Det kan være dén lille brik, som tandlægerne ser, som ingen andre ser.«

Undersøgelsen viste, at mange i tandplejen ikke benyttede sin underretningspligt og derfor mener Hanne Nødgaard Christensen, at det er nødvendigt, at tandlægerne får redskaber til at håndtere situationen og har opbakning fra ledelsen.

»Ingen professionelle skal føle, at de står alene med deres observationer og derfor ikke tør handle. De professionelle skal ikke også udsætte børnene for omsorgssvigt.« siger hun.

Professor Sven Poulsen mener, at tandlægerne bør inddrages i samarbejdet om udsatte børn fra politisk side. Han undrer sig over, at tandplejen kun er nævnt to gange i Sundhedsstyrelsens nye 177 sider lange vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge.

Havde glemt tandplejen

Lisbeth Zorning Andersen, der er formand for Børnerådet, holdt for nyligt et foredrag om omsorgssvigt på en skole for alle ansatte. Men man havde glemt at invitere tandplejen. Hun mener, at man har været for dårlig til at skrive tandlægerne ind i vejledningen til loven om Banets Reform, som trådte i kraft den 1. januar.

»Tandlægerne skal tænkes ind i det tværfaglige samarbejde om børnene på linje med de andre faggrupper som lærere, pædagoger og sundhedsplejersker. Det mangler fra politisk side,« siger hun.

Socialminister Benedikte Kiær (K) anerkender, at tandlægerne er en vigtig faggruppe, når det handler om at spotte børn, der er udsat for omsorgssvigt. Hun henviser til, at reglerne for underretningspligt er blevet præciseret med Barnets Reform.

»Vi har holdt konference om Barnets Reform, hvor tandlægerne også var inviteret, og lavet informationsmateriale om lovændringerne, som er sendt ud – også til tandlægerne,« siger hun.