Politiet ser passivt til: Private kører flygtninge mod Sverige

Efter mange timers udmattelseskamp lader politiet til at have opgivet at stoppe flygtninge i at forlade Rødby.

Artiklens øverste billede
Et tog blev fyldt, et tog blev tømt. En række af de fremmødte frivillige hev flygtninge og migranter ud af toget for at tilbyde dem et lift i bil.

Udmattelse, nervøsitet og glæde. Det er følelserne, der onsdag aften fylder luften i Rødby. For første gang i mange timer er der sket en udvikling i situationen på perronerne, hvor politiet siden tirsdag har tilbageholdt to tog med 240 flygtninge og migranter.

En indsatsleder fra politiet fortalte onsdag foran rullende kamera og adskillige frivillige, at tolke var på vej ind i togene for at informere de tilbageholdte passagerer om deres muligheder. Meddelelsen lød, at passagererne ville få besked om, at de kunne vælge at søge asyl i Danmark eller stige på et nyt tog, der ville køre dem til København samme aften. Herfra kunne de købe billetter til Sverige eller andre steder, fortæller Jyllands-Postens medarbejdere på stedet.

Senere har både Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi og rigspolitichefen dog afvist at bekræfte beskeden. Ikke desto mindre er den nået ud til de fleste af passagererne, som efter utallige timers ventetid har forladt toget.

"De har fået at vide af tolke og en kvindelig betjent, at de vil blive kørt til København, og at de derfra kan købe en billet til Sverige, hvis de vil," fortæller journalist på Jyllands-posten, Nola Grace, som har været til stede i en af kupeerne.

Toget skulle være afgået kl. 22.30, men siden det ikke er sket, har mange af passagererne nu forladt perronen. Politiet har tilsyneladende opgivet at holde styr på dem, fortæller Nola Grace. De tilstedeværende frivillige og demonstranter har stort set tømt toget for flygtninge og migranter og har taget dem med videre.

"Alle dem, der vil smugle folk mod Sverige, har haft deres biler holdende langs vejen hele dagen, og de er næsten alle sammen væk nu. De går i kæmpestore grupper lige forbi politiet og snakker åbenlyst om at køre dem til stationen. Politiet gør ingenting," siger hun.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi skriver i en pressemeddelelse under hændelserne, at man har gennemført samtaler med samtlige 240 personer under tilbageholdelsen. Pressemeddelelsen nævner intet om den mystiske besked om togturen til København.

"Af ordensmæssige og humanitære hensyn er de blevet tilbudt et sted at overnatte, samt mad og drikke. Ingen har imidlertid ønske at tage imod tilbuddet. Der er herefter indgået en aftale om at de kan returnere til toget, hvor de kan tilbringe natten. I morgen vil politiet igen gå i dialog med dem, og udlændingene vil på ny blive et sted at overnatte og mad og drikke," skriver politiet.

Rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg ville tidligere på aftenen ikke bekræfte rygter om, at et tog skulle køre passagererne mod København. Han understregede dog, at tiden snart løber fra politiet, som insisterer på at håndtere situationen med dialog, uden at nogen kommer til skade eller lider overlast.

"Vi har i udlændingeloven hjemmel til at tilbageholde folk i tre gange til 24 timer. Det er klart, at når den tid, hvor vi kan tilbageholde de her folk, udløber, så kan vi ikke forhindre dem i at rejse til et andet land," sagde Jens Henrik Højbjerg, efter beskeden om togturen til København var nået ud til både de frivillige og passagererne.

Situationen har været ganske anspændt i aftentimerne. Demonstranter har råbt i kor og forlangt, at passagererne blev lukket ud af toget. Politiet har til gengæld fået forstærkninger i form af flere vogne, og politihunde kom i brug, da frivillige forsøgte at komme for tæt på perronen.

Jyllands-Postens fotojournalist på stedet, Ida Munch, fortæller at frivillige og demonstranter har været talstærkt til stede med biler og har talt åbenlyst om at tilbyde flygtninge lift, hvis det skulle lykkes nogen at stikke af.

De to tog har været tilbageholdt af politiet tirsdag og onsdag. De 240 passagerer har nægtet at stige ud og lade sige registrere. Derimod har de jævnligt holdt skilte op mod vinduet, hvor de tydeligt har udtrykt deres ønske om at rejse videre til Sverige.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.