Fortsæt til indhold
Indland

Anspændt stemning prægede endnu en dag med den nye flygtningestrøm

Dag 3: Flere hundrede migranter vandrede ud på motorvejen i Sønderjylland, DSB stoppede al togdrift mellem Tyskland og Danmark, og børn blev fjernet fra deres forældre med tvang i Rødby. Onsdag blev endnu en kaotisk dag med den nye flygtningestrøm i Danmark.

Thomas Vibjerg | Nola Grace Gaardmand | Ida Munch | Martin Johansen

Et hav af forsyninger blev kastet ned fra broen.

»Værsgo,« blev der råbt, mens de, der kastede, prøvede at ramme nogle af de mange fremstrakte arme, som befandt sig under broen.

Klokken var 16.50, da omkring 300 migranter passerede motorvejsafkørslen mod Aabenraa S. Oppe på broen over motorvejen stod måske 20 personer og kastede drikkevarer og andet ned.