»Et rigtigt liv for demente er at leve så normalt som muligt«
Demens: Danske kommuner og organisationer valfarter til Holland, som har bygget en hel by til demente. Med supermarked, koncertsal og bofællesskaber, hvor beboernes tidligere liv kan leves videre. Næsten.
AMSTERDAM - Bleerne i det lille supermarked er ikke af den spæde slags. De er beregnet til den modsatte ende af aldersskalaen og vidner om, at sortimentet på denne og alle andre hylder er målrettet kunder med mange, mange fødselsdage bag sig.
Der er livlig handel i butikken, som ligger centralt placeret i landsbyen Hogeweyk en halv time uden for Amsterdam.…