Venstre foreslår en politiskole i provinsen

Alt for mange uddannelsesinstitutioner er i dag placeret i hovedstadsområdet, og det skal være slut, hvis regeringen skifter farve ved det kommende valg.

Sådan lyder det fra Venstre, som aktuelt vil arbejde på at få en politiskole til Herning.

SF vil have politiskole i Sønderborg - ikke i Herning

Hernings borgmester, Lars Krarup (V), har de seneste måneder presset på for at trække uddannelsen til sin kommune, og han kan regne med fuld støtte, hvis Venstre vinder magten, lyder det fra uddannelsesordfører Esben Lunde Larsen (V).

»Vi kan se, at der fremadrettet bliver efterspørgsel på flere betjente, så det er vigtigt, at der er et uddannelsesudbud, som kan kvalificere det. Hvis Herning kan skabe et fagligt miljø, vil vi gerne arbejde for det,« siger han og understreger, at Venstre ønsker flere uddannelser til provinsen.

»Det er vigtigt, at vi får uddannelsesudbud i hele landet, så Danmark ikke knækker over. Eksemplet på en politiskole er meget fint, men vi ønsker endnu flere decentrale uddannelsesudbud,« siger Esben Lunde Larsen og gør det klart, at Venstre ikke vil lukke den nuværende politiskole i Brøndby – fremover skal der blot være to uddannelsessteder.

Opbakning fra DF

Dansk Folkeparti støtter ideen om også at uddanne betjente i det jyske – af flere grunde. For det første skal der fremover, hvis DF kan bestemme, uddannes 600 betjente om året – det er godt 200 mere end i dag.

»Forholdene er ikke gode nok derude til at optage 600 om året,« siger retsordfører Peter Skaarup (DF) om skolen i Brøndby.

Og for det andet skal der flyttes flere statslige arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner fra hovedstaden til provinsen, og her ser partiet Politiskolen som en oplagt mulighed.

»Det er fornuftigt at brede uddannelsen ud, så man ikke kun kan blive optaget i hovedstadsområdet, og den nye skole kunne eksempelvis placeres i Herning,« siger Peter Skaarup.

Han mener ikke, at det vil koste væsentligt flere penge at have to politiskoler frem for en, men at uddanne flere betjente vil naturligvis koste, og Skaarup har sit bud på, hvor pengene skal komme fra.

»Vi foreslår, at man tager en del af pengene fra ulandsområdet,« siger han.

Socialdemokraterne er »ikke afvisende« over for forslaget om en politiskole i provinsen, men ønsker svar på, hvor Venstre vil finde pengene.

S: Hvor er pengene?

»Det koster nogle penge at åbne en skole mere, og så må Venstre jo fortælle, om pengene skal tages fra de nuværende betjente eller fra terrorberedskabet. Hvis Venstre kan finde pengene, ser vi gerne på forslaget,« siger retsordfører Trine Bramsen og understreger, at en skole i provinsen skal kunne fastholde det faglige niveau og rekruttere undervisere.

Og det kan blive et problem, vurderer Claus Oxfeldt, formand for Politiforbundet.

»Lærerne på Politiskolen er uddannede politifolk, så de er ikke så ligetil at rekruttere,« siger forbundsformanden, der dog ser klare fordele ved at have en jysk uddannelsesmulighed.

»Det kan være svært at få uddannede betjente til udkanten. Så der er noget musik i forslaget,« siger Oxfeldt, der mener, at eksempelvis unge nordjyder vil være lettere at trække på en politiskole i det jyske end i Brøndby – og dermed vil det også efterfølgende være lettere at få uddannede betjente til Nordjylland.

Herning-borgmester Lars Krarup mener, at det er oplagt at sprede politiuddannelsen, hvis politikerne virkelig ønsker et Danmark i balance.

Men hvorfor ikke flytte skolen til Struer eller Hvide Sande, hvis der skal skabes balance? Herning har jo i forvejen befolkningstilvækst.

»Den kan da lige så godt ligge i Herning. Det vil da skabe større balance, end at skolen – som i dag – kun ligger i Brøndby,« siger Krarup.