Nu kører bybusserne i Holstebro også på gas

Nu kommer landets ottende tankstation, men Danmark halter efter udlandet på gasbil-markedet.

Artiklens øverste billede
De nye gasbusser i Holstebro er støjer mindre, forurener ikke og er mere driftsbesparende end dieselbusser.

Mens elbilernes indtrængen på det danske bilmarked har haft stor bevågenhed, har der været mere stille om gasbilerne.

Men de lydsvage, CO2-neutrale og driftsbesparende gasbiler er i de seneste år vokset i antal - ikke mindst på bud- og lastbilmarkedet, og i dag går Holstebro som den tredje danske by over til bybusser, der udelukkende kører på gas.

Der er allerede gasbusser på de danske veje. I Hovedstadsområdet kom tre gasbusser på vejene i sidste uge, og i Fredericia har der siden efteråret 2013 kørt 11 gasbusser.

26 gasbusser på danske veje

Med Holstebros 12 bybusser er der nu 26 gasbusser i drift i Danmark. Ikke noget stort antal i forhold til udlandet, men der er flere gasbus-projekter på vej i nærmeste fremtid.

På strækningen mellem Aalborg og Frederikshavn indsættes seks gasbusser i efteråret, og næste år sætter Odense omkring 40 gasdrevne bybusser i drift, ligesom Skive har planer om et ukendt antal minibusser på gasdrift.

Det oplyser HMN Naturgas, som har bygget landets ottende gastankstation i Holstebro som led i en aftale med Holstebro Kommune, Midttrafik som driver busserne, Arriva og Vestforsyning.

Væsentlige mindre larm

Holstebros 12 bybusser kører på 100 procent biogas, som er et CO2-neutralt brændstof. Det sparer Holstebro-området for en årlig udledning af 700 tons CO2.

Desuden larmer busserne væsentligt mindre end traditionelle dieseldrevne busser og lastbiller, og det gør gasdrevne biler mere attraktive ned eldrevne biler, mener gasleverandøren.

"Når det gælder de tunge køretøjer som lastbiler og busser, er naturgas og biogas mere oplagt. De tunge køretøjer kan nemlig køre længere på gas end på el," siger Susanne Juhl, administrerende direktør i HMN Naturgas I/S, som er moderselskabet i HMN Naturgas-koncernen.

Den store gevinst er biogas

Hun understreger, at CO2-besparelsen er beskeden, hvis man kun kører på naturgas.

"Til gengæld kommer den store gevinst, når køretøjerne helt eller delvist kommer over på biogas, fordi biogas jo slet ikke udleder CO2," siger Susanne Juhl i en pressemeddelelse.

Der er voldsom vækst på markedet for gasbusser i Europa, viser en opgørelse fra Dansk Gasteknisk Center (DGC).

Danmark lillebror på gasmarked

Lige nu kører 13.097 gasbusser rundt i Europa, og antallet af busser på naturgas og/eller biogas i EU-landene vokset med 35 procent i løbet af fem år, viser opgørelsen.

Statistikken toppes af Frankrig med 2.493 busser på naturgas og biogas. Også i Italien (2.300), Sverige (1.851), Spanien (1.547) og Tyskland (1.496) er der mange gasbusser, viser opgørelsen.

Danmark er med sine 26 gasbusser i jumboenden af gasbilmarkedet, hvilket primært skyldes, at gasbiler stadig er belagt med afgifter, der gør en gasbil 30.-40.000 kr. dyrere end en benzinbil.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.