Danske børn har ondt i ryggen

»Lige pludselig kunne jeg ikke engang sidde på en stol, uden at det gjorde ondt i ryggen.«

Ordene kommer fra den 13-årige Agnes Hjerrild. Den ellers ivrige badmintonspiller måtte sidste år gennem et måneder langt kiropraktorforløb, da hun fik knas med ryggen. I skolen måtte hun rejse sig fra stolen hvert 10. minut, når smerterne blev for stærke.

»Det kom lige pludselig, og så gik det ikke væk igen,« forklarer hun.

Ondt i ryggen er ikke kun noget, som ældre mennesker får efter et langt og hårdt arbejdsliv. Også mange af de yngste i samfundet døjer med rygsmerter. Det viser et nyt forskningsprojekt fra Syddansk Universitet, som har undersøgt omfanget af rygproblemer blandt børn.

Undersøgelsen, hvor 1.348 børn har deltaget, viser, at næsten 9 af 10 børn mellem 11 og 13 år – 86 pct. – lider af ondt i ryggen. Mere end hver syvende – 14 pct. – er så hårdt ramt, at de lider af relativt stærke, tilbagevendende smerter.

Hun står bag projektet, som er finansieret af Kiropraktorfonden, Syddansk Universitet, Norsk Kiropraktorforening og Trygfonden.

»Det positive er, at de fleste børn har sjældne og relativt svage smerter. De går som regel væk igen og behøver ikke at betyde noget for deres liv,« siger Ellen Årtun.

»Men så er der en mindre gruppe, som siger, at de har ofte og stærke smerter, og dem må man tage mere alvorligt. Vi ved, at hvis du har haft ondt i ryggen som barn, så har du det højst sandsynligt også som voksen,« siger hun.

Børn har ikke ondt

Og den lille gruppe af hårdest ramte bliver større, når børnene bliver ældre.

De adspurgte børn blev spurgt om rygsmerter ad to omgange – første gang i 2010 og dernæst to år senere i 2012. På de to år voksede andelen af de børn, der lider af stærke og tilbagevendende rygsmerter, fra 14 pct. til 20 pct.

»Nogle af børnene fra den gruppe, der havde haft svage smerter i 2010, udviklede stærkere smerter i løbet af de to år. I tillæg så vi, at smerten spredte sig til flere områder af ryggen over perioden. Det betyder, at rygproblemer ser ud til at starte stille og roligt, og de udvikler sig gradvist i løbet af teenageårene,« siger Ellen Årtun.

Og det er vigtigt at tage børns rygsmerter alvorligt, mener Lise Hestbæk. Hun er seniorforsker på Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik (NIKKB) og har været hovedvejleder på projektet.

»Der har altid været en generel holdning om, at børn ikke har ondt i ryggen. Hvis de piber, er det sikkert bare, fordi de ikke gider at have idræt – eller også er det vokseværk. Men forskningen viser, at det passer altså ikke. Det at have rygproblemer er et livslangt forløb, som går op og ned, men som altså starter, inden man fylder 18 år,« siger Lise Hestbæk.

Derfor er undersøgelsen vigtig, mener hun.

»Nu har vi for første gang nogle tal, som kvalificerer, hvad børnene går rundt med. Det giver nogle rigtig gode perspektiver til, at vi kan lave noget målrettet forebyggende for lige præcis den gruppe, der har smerter både intenst og ofte,« siger Lise Hestbæk, som også er lektor på Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet.

13-årige Agnes Hjerrild blev hverken hjemme fra skole eller idræt, da ryggen begyndte at gøre ondt. I stedet opsøgte familien egen læge, og Agnes Hjerrild bed smerterne i sig, når der stod badminton på programmet. Og det er faktisk den rigtige taktik mod rygsmerter, forklarer Ellen Årtun.

Skal holde sig i gang

»At droppe en enkelt gymnastiktime gør på kort sigt ikke nogen forskel i det store folkesundhedsperspektiv. Men hvis det breder om sig, og det bliver en vane for barnet at blive hjemme, hver gang det har ondt i ryggen, så bryder det måske på sigt ud af idrætten og bliver inaktiv som følge af rygsmerter. Og det er ikke en god løsning,« siger hun og fortsætter:

»Det handler om at holde sig i gang og at etablere gode vaner – både for voksne og børn. Den bedste måde at forholde sig til rygsmerter er et aktivt liv med idræt og bevægelse.«