Ulveplanen kommer, ulveplanen kommer!

I eventyret om drengen og ulven er moralen, at ingen vil lytte, hvis man er for flittig til at råbe op om den fare, som ulven udgør.

Det har imidlertid vist sig at være lige omvendt, når det drejer sig om en forvaltningsplan for selv samme ulve. Miljøminister Ida Auken har fredag således meddelt, at hun vil have en konkret forvaltningsplan for, hvordan vi skal forholde os til ulvenes tilbagekomst til Danmark.

"Det er utroligt glædeligt, at vi har ulven tilbage i Danmark. Nu skal vi sikre os, at vores forhold til ulven ikke bliver ødelagt af, at vi har mange forskellige interesser. Derfor skal vi sætte os sammen og finde en fælles plan for, hvordan Danmark bliver et godt land for ulve, og hvordan ulve bliver et godt dyr for Danmark," siger Ida Auken i en pressemeddelelse fra Miljøministeriet.

Ida Auken har derfor bedt Vildtforvaltningsrådet om hurtigst muligt komme med et bud på, hvordan en konkret forvaltningsplan for ulve kan se ud. Vildtforvaltningsrådet er sammensat af en lang række organisationer inden for natur, jagt og jordbrug.

Forlængelse af natursyn

Samtidig med kravet om en samlet plan er der formentlig en ulv på spil i Midtjylland, hvor den gør nogle af udfordringerne ved ulve meget konkrete for en enkelt fåreavler, som efter tre angreb har mistet 20 får. Miljøministeren har bedt naturstyrelsen om at hjælpe fåreavleren med at ulvesikre sine får.

Gårdejer Lars Hvidtfeldt, der er en af Landbrug og Fødevarers to repræsentanter i Vildtforvaltningsrådet, er glad for Ida Aukens opfordring til at lave en ulveplan.

"Det ligger fuldstændigt i forlængelse af det natursyn, vi i fællesskab har vedtaget i Vildtforvaltningsrådet, hvor vi forholder os til hvad vi gør, når gamle arter genindvandrer, som tilfældet er med ulven," siger Lars Hvidtfeldt.

En del af det at forholde sig til ulvens tilbagekomst er også, at man forholder sig til, om statskassen betaler for de skader, som ulven måtte forvolde, forklarer gårdejeren.

Har været efterlyst i årevis

Lars Hvidtfeldt mener, at hvis man beslutter sig for at udbetale erstatning til fåreavlere, vil det være en naturlig konsekvens, at man også udbetaler erstatning for andre vildtskader. Og det har Vildtforvaltningsrådet allerede anbefalet i årevis.

"Vi har længe diskuteret, om der skulle være erstatningsret i forbindelse med vildtskader, og vi har også tidligere anbefalet det til skiftende miljøministre," siger Lars Hvidtfeldt.

Blandt andet har Vildtforvaltningsrådet tidligere anbefalet, at man fik iværksat en erstatningsordning for vildtskader forårsaget af kronvildt og bramgæs, der ødelægger afgrøder og marker.

"Det er situationer, hvor samfundet har ønsket, at en art skulle fremmes, og dermed har vi den grundholdning, at man ikke kan smide regningen til nogle andre. I det her tilfælde altså hos landmændene," forklarer Lars Hvidtfeldt.

Krondyr er lige så farlige

I Danmark har man i årevis haft den opfattelse, at vildtet er sit eget, og man har derfor besluttet, at man ikke ville udbetale erstatning til vildtskader, der var forårsaget af vildt. Nu er der imidlertid chancer for, at ulven allerede ved sin ankomst til Danmark kan ændre på Miljøministeriets og Naturstyrelsens opfattelse.

Aksel Bo Madsen, der forsker i vildtbiologi og biodiversitet på Aarhus Universitet, mener ligesom Lars Hvidtfeldt, at det er rimeligt, at der nu kan komme en erstatningsordning for vildtskader.

Han finder det dog komisk, at holdningsændringen meget vel kan skyldes, at ulven bliver betragtet som et dyr, der også er farligt for mennesker.

"Ulven er ikke farligere end dyr, vi allerede har i vores natur. Et krondyr er altså også farligt. Hvis du skulle være så uheldigt at blive angrebet af sådan et, så slipper man ikke helskindet fra det."