DR og pladeselskaber i opgør
Danmarks Radio og pladeselskabernes brancheorganisation har rodet sig ud i en heftig strid om betingelserne for DR's brug af musik i tv-udsendelser.
Efter at have vundet en sag om musikrettigheder i Højesteret, kan Danmarks Radio nu forvente yderligere sagsanlæg og afbrudt samarbejde med pladebranchens organisation IFPI, skriver Politiken torsdag.
I et brev til Danmarks Radios jurachef Maria Rørbye Rønn erklærer IFPI's advokat Johan Schlüter ifølge avisen, at IFPI trods det foreløbige nederlag vil rejse flere erstatningskrav og samtidig stikke en kæp i hjulet på DR's dramaproduktioner og eksperimenter med digital radio.
JP