En broget flok jager stemmer

Kammerateriet har sine grænser blandt kandidaterne på den socialdemokratiske liste. Faktisk mener nogle af kandidaterne, at de andre knapt nok gør sig fortjent til at stille op under Socialdemokratiets fane.

Mellem føderalisten John Iversen som det ene yderpunkt og EU-skeptikeren Mogens Ove Madsen som det andet, befinder sig en broget flok, som kun har det tilfælles, at de er opstillet på samme liste og som sådan har tilsluttet sig Socialdemokratiets valgprogram.

Men modsætningerne er mere slående end lighederne, når listens øverste kandidater gåes efter.

Den ene fløj består af de lidt ældre traditionsbundne socialdemokrater, som fører tidligere markedsminister Ivar Nørgaards linje videre. Og var der noget, som Nørgaard ikke brød sig om, så var det at give Europa- Parlamentet mere magt.

Den anden fløj består af de unge, som ikke har diskussionen fra 1972 om flæskepriserne at bære rundt på. De forholder sig til Europa efter Murens fald i 1989 og mener, som kandidat nummer seks Helle Thorning-Schmidt udtrykker sig:

»Forpligtende internationalt samarbejde og solidaritet over grænserne er det eneste rigtige i en international verden.«

Den 31-årige LO-konsulent er britisk gift og har en fortid som medarbejder ved den socialdemokratiske gruppe i Europa-Parlamentet. Hun fører valgkamp på, at forbeholdene skal væk og erklærer sig enig med Iversen i, at den danske debat om EU er præget af både under-og overdrivelser.

"Ju-hu-linien"

»Hun er en af de unge på ju-hu-linien,« som en mere traditionsbunden kandidat udtrykker det.

På "ju-hu-linien" placeres også Charlotte Fuglsang, 35 år, opstillet som nummer 5. Majken Baarstrøm Kidmose, 23 år, opstillet som nummer 8, Dan Agervig, 32 år og på niendepladsen samt Karen Pinholt, 24 år og listens nummer 11.

Fælles for dem er, at de er veluddannede og allerede nu har en international erfaring med i bagagen - ofte på baggrund af direkte EU-relateret arbejde.

Her over for er kandidaterne, som har slidt sig op gennem arbejdet i fagbevægelsen: Niels Sindal, 49 år, opstillet som nummer 2, Freddy Blak, 54 år opstillet på fjerdepladsen og Peter Kay 51 år på listens tiendeplads.

Niels Sindal er typisk:

»Jeg mener ikke, at man skal give Europa-Parlamentet mere magt, end der ligger i Amsterdam-traktaten. Og jeg vil bestemt ikke i en føderal retning. Men jeg er realpolitiker, og jeg mener da, at de fire forbehold kan være ved at have overlevet sig selv,« siger Niels Sindal, der allerede sidder i det forjættede land i Strasbourg.

Spidskandidaten

Den 48-årige spidskandidat Torben Lund er vanskeligere at placere.

Som en kandidat udtrykker det: »Det er svært at sige, hvad han egentlig står for.«

Selv fremhæver Lund, at »EU skal koncentrere sig om de spørgsmål, der løses bedst i fællesskab. Til gengæld er det vigtigt at styrke de folkevalgtes indflydelse på de fælles beslutninger.«

Torben Lund lancerede for nylig et sæt etiske regler for partiet, der blandt andet indeholdt et hip til Freddy Blaks ansættelse af sin egen kone.

Det gjorde Freddy Blak så rasende, at der sidste fredag blev holdt kammeratligt forsoningsmøde.

Knubbede ord

Men nu er stridsøksen begravet igen, forsikrer Freddy Blak:

»Selvfølgelig faldt der nogen knubbede ord, da vi diskuterede de etiske retningslinier forleden - men det er overstået nu.

Og uanset hvordan vores gruppe bliver sammensat, så kan vi sikkert samarbejde. Jeg og for eksempel Torben Lund har jo hver sin stil, hvor jeg er mere bombastisk og han er mere diplomatisk. Torben ligner på mange måder Kirsten Jensen i det politiske spil, og jeg har aldrig nogensinde haft et ondt ord med hende,« siger Freddy Blak med sin karakteristiske sydhavs-dialekt.

Men politisk er der ikke det store oprør i Blak. Han er i hvert fald ikke supereuropæeren.

»Jeg vil gerne fremad, og jeg vil gerne af med forbeholdene. Men mere union og integration, det er ikke mig,« siger Blak, der står pænt i kampen for en S-plads i Strasbourg. Blak har fået masser af omtale for sin forgæves kamp for at redde det toldfri salg.

Et kamp, som dengang fik Charlotte Fuglsang til at bemærke, om partiet virkelig ikke havde andre Europa-visioner end toldfrit salg.

Mere stilfærdigt går det for sig, når kandidat nummer ni på den socialdemokratiske liste, Dan Agervig, fører valgkamp. Det foregår næsten udelukkende lokalt i Sønderjylland. Men Europa-entusiasmen har Agervig.

»Hvis vi nogensinde skal have de forbehold væk, så er det NU,« siger Dan Agervig. På en skala der viser EU-entusiasmen hos de socialdemokratiske kandidater, ligger Dan Agervig i toppen.

Det er de mange socialdemokratiske regeringer rundt om i Europa, der får ham til at mene, at der skal smedes nu. Om ti år kan man ikke garantere de samme resultater.

Kandidaten fra Sønderjylland går ind for mere magt til Europa-Parlamentet, der skal have initiativret, hvis parlamentet kan skaffe et flertal for et forslag. Og parlamentet skal kunne fyre kommissærer enkeltvis.

»Men det er ikke det, jeg fører valgkamp på. Folk står af, når man kun diskuterer forbehold og svindel. Jeg prøver at føre en lokal valgkamp her i Sønderjylland,« siger Dan Agervig.

Agervig har gjort sig bemærket som forfatter til bogen "Egons Udestue", der fremstiller EU-samarbejdet som en kolonihaveforening, hvor de enkelte beboere bliver enige om at samarbejde, og derfor klipper hækkene mellem haverne ned. "Egons Udestue" bliver også kørt frem i denne valgkamp.

EU-skeptikeren

Listens eneste erklærede EU-skeptiker Mogens Ove Madsen mener da også, at »Agervig minder om Iversen«.

Og for den nordjyske kandidat er det ikke ment som en ros. Han er vred over, at Iversen formulerer sine EU-visioner uden om partiet:

»Vi har haft diskussionen og forsøgt at formulere os i vores Europaudvalg, men der har Iversen ikke vist sig,« siger han.

Helt i pagt med sin EU- skepsis fastslår Mogens Ove Madsen, at »de fire forbehold er et udmærket ståsted for Danmark.«

Han mener, at det drejer sig om at flytte så mange opgaver som muligt væk fra EU.

»Vi har rigeligt med Union, EU-kompetencen skal flyttes ned, og de nationale parlamenter skal styrkes,« lyder det fra listens nummer syv.

Han skal kæmpe hårdt for at blive valgt. Valget til Europa-Parlamentet i 1994 blev en katastrofe for Socialdemokratiet, som kun fik tre folk sendt til Strasbourg. Siden kom SF-afhopperen John Iversen til, så Socialdemokratiet nu har fire pladser at kæmpe for. Og det er netop, hvad de seneste meningsmålinger giver partiet denne gang.

Om skæbnen vil, kan pladserne blive besat med en føderalist, en EU-skeptiker, en traditionalist og en partitro diplomat.