Fortsæt til indhold
Indland

Verdensklasse fra Rhône-dalen

ingr

Af ANDERS GRØNDAHL

Rødvine

Kanonvine til folkelige priser strømmer fortsat ud af Rh'ne-dalen i Sydfrankrig. Det er imponerende, hvad vi får af rødvine i prislejet 40-70 kr.

Ingen andre distrikter har denne bredde af kvalitet, og ydermere kan vi glæde os over, at 1998-årgangen bliver en af de helt store, må-ske på niveau med 1990.

Det meste af høsten er godt i hus.

Delas Freres, 1996 C'tes du Ventoux ÒEscarlateÓ

Jeg er helt vild med denne saftige og elegante vin, hvori der må være en pæn portion Syrah-drue, for den smager meget hen ad en San Joseph med sit prægnante pift af urter, tjære, viol og sort lakrids. Perfekt frugtfokus, pikant læskende og meget forførende.

Bedømmelse: Fremragende.

Pris: Kr. 150 for tre flasker (normalt kr. 56,75 pr. stk.) i oktober måned hos H.J. Hansen Vinhandel, Østbanegade 3, København (tlf. 35 42 43 11) samt hos Vin-specialisten.

Domaine de la Rémejeanne, 1997 C'tes du Rh'ne ÒLes ArbousiersÓ

Præmier, førstepladser og roser i den internationale vinpresse vælter ned over denne vingård. Med god grund. Det her er en hel-støbt, velafbalanceret og vidunderlig Rh'ne med en blød, underfundig krydring og masser af saftig, moden, men samtidig frisk frugt. En klassisk velvære-vin!

Bedømmelse: Fremragende.

Pris: Kr. 55 hos Bichel Vine i Århus (tlf. 86 22 94 00), som sender over hele landet.

Domaine de la Janasse, 1997 C'tes du Rh'ne

Endnu en flot Rh'ne-vin, der smager så herligt, at det under smagningen er umuligt at spytte ud. Saftig og velkrydret med intens, nærmest vibrerende frugt og en ganerensende let syrlighed til sidst. Ret kraftig. Har godt af at ligge lidt.

Bedømmelse: Særdeles god.

Pris: Kr. 60 hos JVS i Jørlunde ved Slangerup (tlf. 47 33 56 41), som sender over hele landet.

Domaine de la Garrigue, 1994 Vacqueyras

Et ufiltreret mesterværk, denne tæt vævede, sammensatte, krydrede, tørre og alligevel frugt-intense Vac-queyras. Uden tvivl den største af de her anmeldte vine med sin aromatiske og rigt nuancerede stil, den modne frugt og den ranke struktur.

Bedømmelse: Fremragende.

Pris: Kr. 68 hos Dahms Vinimport i Rågeleje (tlf. 48 71 78 74), som sender over hele landet.