Fortsæt til indhold
En ven af familien

For over tre år siden huskede Helle, hvad der var sket med hende som barn. Hun venter stadig på at få hjælp

Helle Hyldgaard Nielsen har været iskold, er skredet fra sine venner og har ladet mænd overskride sine grænser. I over tre år har hun ventet på hjælp og beskylder nu de danske politikere for at svigte ofre som hende.

I årtier havde Helle Hyldgaard Nielsen sine minder under kontrol.

Hun havde næsten aldrig erindringer om oplevelserne i barndommen. Når de i små glimt alligevel skubbede sig vej frem, blev hun fyldt med skam. Men hun kunne pakke dem sammen og sende dem tilbage i glemslen.