Fortsæt til indhold
Muhammed-tegningerne

Støjberg vil vise Muhammed-tegning igen: Noget er forandret, siden tegningen satte verden i brand, siger hun

20 år efter Muhammed-tegningerne: Inger Støjberg er ikke bange for følgerne af at vise Kurt Westergaards tegning af profeten Muhammed med en bombe i turbanen, siger hun og gør status over, hvordan hun oplever ytringsfriheden og selvcensuren i dag.

Inger Støjberg har lagt to tegninger på sit skrivebord på Christiansborg.

De er indrammet og begge tegnet af afdøde tegner Kurt Westergaard.

Begge tegninger er Kurt Westergaards satiriske kommentar til islamisk levevis.

Den ene har en ledsagede tekst, »Fremad - tilbage mod middelalderen«, som en beskrivelse af, hvad Inger Støjberg kalder »den middelalderlige kultur islam med »barnebrude, kvindeundertrykkelse og mangel på frihedsrettigheder.«

Dernæst åbner hun sin iPad, og så dukker endnu en tegning op fra Kurt Westergaards hånd. Den er endda iPadens baggrundsbillede:

Westergaards tegning af profeten Muhammed med en bombe i turbanen.

Tirsdag har hun tænkt sig at vise tegningen igen.

Det sker i en video på dagen, hvor det er 20 år siden, at Jyllands-Posten bragte denne tegning første gang sammen med 11 andre tegninger af profeten Muhammed.

I videoen fortæller hun, at hun og Danmarksdemokraterne vil fremsætte et forslag i Folketinget om, at alle elever i folkeskolen skal undervises i Muhammedkrisen og »værdien af ytringsfrihed«.

Reaktionerne har ændret sig

Inger Støjberg har gjort det før, vist tegningen af Westergaard. Første gang i 2017, igen i 2020, 2021 og 2023. Og senest i januar og februar i år.

Da Inger Støjberg som udlændinge- og integrationsminister første gang viste Kurt Westergaards tegning af profeten Muhammed på sin Facebook-profil, skabte det »lidt tummel«, som hun formulerer det.

Læs også

Hun frygter ikke reaktionerne ved nu for tredje gang i år at vise tegningen.

»Nej, jeg har oplevet den store glæde, at der er færre og færre i islamiske kredse, som tager notits af det,« siger Inger Støjberg:

»De sidste gange har reaktionerne ikke været store. Min oplevelse er, at man kan offentliggøre Muhammed-tegningen uden nævneværdige konsekvenser. Derfor vil jeg opfordre danske medier – herunder Jyllands-Posten – til at genoptrykke Muhammed-tegningerne.«

Kan det skyldes, at der ikke har været en journalistisk omtale af, at du har lagt tegningerne op på Facebook?

»Nu er der jo 229.000 personer, der er inde på min Facebook. Så mon ikke, der er en islamist et eller andet sted, der sidder og følger med i, hvad der foregår? Det er i hvert fald mit indtryk. Jeg tager det som et tegn på, at de godt ved, at man ikke kan skubbe rundt med mig.«

Følgerne af tegningerne

Kurt Westergaards tegning var én af i alt 12, som blev ledsaget af en tekst, hvor daværende kulturredaktør Flemming Rose skrev, at man ville teste selvcensuren blandt danske tegnere. Hvor mange turde tegne profeten Muhammed?

Tegningerne fik rasende muslimer over hele verden til at demonstrere, brænde dannebrogsflaget, sætte ild til danske ambassader og boykotte bl.a. dansk smør. Mange muslimer krævede en undskyldning. Man måtte ifølge dem ikke gøre grin med deres profet. Senere fulgte drab og drabsforsøg, terrorangreb og planer om terrorangreb mod medier og ansatte, som havde vist tegningerne.

En række danske medier, herunder Jyllands-Posten, genoptrykte Westergaards tegning i 2008. Det skete, i forbindelse med at det kom frem, at tre personer med udenlandsk baggrund havde planlagt at myrde JP-tegneren.

Siden har danske medier generelt været tilbageholdende med at genoptrykke karikaturerne.

Støjberg beder om tænkepause

Har ytringsfriheden det bedre eller dårligere end for 20 år siden? Er der mere eller mindre selvcensur i dag?

Inger Støjberg tøver og siger så:

»Det skal jeg lige summe over.«

Da vi taler sammen nogle dage senere, har hun lavet en liste med plusser og minusser.

Som noget positivt nævner formanden for Danmarksdemokraterne, at hun i dag kan vise Westergaards tegning uden nævneværdige konsekvenser.

Dernæst nævner hun, at »regeringen forsøgte at lukke munden på Claus Hjort Frederiksen« i FE-sagen, hvor han blev tiltalt for at have røbet statshemmeligheder i sagen om et kabelsamarbejde mellem den amerikanske efterretningstjeneste NSA og Forsvarets Efterretningstjeneste.

»Det fik den ikke held med, fordi Højesteret trådte i karakter.«

Som en tredje positiv ting nævner Støjberg en dom fra Højesteret, som fastslår, at politikere har udvidet ytringsfrihed.

De negative ting på Inger Støjbergs liste tæller koranloven, som gør det strafbart at brænde religiøse skrifter som f.eks. koranen eller behandle skrifterne utilbørligt.

Med loven fra 2023 har regeringen ifølge Støjberg »bukket under for mullaher i Iran«.

»Det er også på negativsiden, hvordan man især fra propalæstinensisk side presser voldsomt på i debatten om Israel-Palæstina. Jeg har selv et ret stort antal gange oplevet, at folk er kommet til mig og har sagt ”tak, fordi du tager den debat, jeg tør ikke selv af frygt for repressalier”. Jeg kan godt forstå det,« siger Inger Støjberg.

MeToo-bevægelsen mod overgreb, sexisme og seksuel chikane er en tredje. Den har ifølge Støjberg »skubbet voldsomt til selvcensuren«, ligesom hun mener, at der generelt i samfundet er en krænkelsesparathed, som efter hendes opfattelse får mange danskere til at holde igen med at deltage i debatten.

Bundlinjen

Når Inger Støjberg gør hele regnestykket op, er hun ikke i tvivl:

»Samlet set er det gået tilbage, fordi vi med selvcensur begrænser vores ytringsfrihed.«

Det var godt og rigtigt, at Jyllands-Posten bragte tegningerne af profeten Muhammed, mener Inger Støjberg.

»Sagen er definerende for det danske samfund, hvor man skal kunne sige eller tegne, hvad man vil – med de begrænsninger, vi har vedtaget,« siger Inger Støjberg:

»Det har også defineret mit syn på verden og vores værdisæt. Jeg tror ikke, jeg havde været den politiker i dag, som jeg er, hvis ikke Muhammedtegningerne havde været der. Forstået på den måde, at det har skærpet forståelsen for og truslen mod det frie samfund og de frihedsværdier, vi har i Danmark, og som generationer før os har grundlagt.«

Inger Støjberg roser flere gange i interviewet daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) for at »stå fuldstændig fast« på Jyllands-Postens ret til at trykke tegningerne og være et bolværk imod, at »ufrie kræfter kunne slå hul på selve fundamentet af det danske samfund«.

»Stå imod«

»Kan de ufrie kræfter mærke, at de kan presse os, så gør de det. Det skal vi stå imod,« siger Inger Støjberg og nævner koranloven som et eksempel, hvor regeringen har begrænset ytringsfriheden som følge af uro og vrede blandt mange muslimer over afbrændinger af koranen på offentlige steder.

»Jeg kan godt forstå, nogle føler sig provokeret af, at koranen bliver brændt af. Jeg ville også føle mig provokeret, hvis nogen brænder Bibelen af. Men jeg vil ikke gå ned og sætte ild til det halve af Hadsund by. Så vil jeg sige ”sikke en idiot”, gå min vej og skrive et læserbrev eller tegne en tegning til avisen. Med koranloven er det voldsmandens veto, der er bestemmende for, hvordan vi lever – et knæfald for de ufrie kræfter.«

Inger Støjberg bliver beskyttet af livvagter, og det gør hende tryg, fortæller hun.

Læs også

Adspurgt, om hun har overvejet, om prisen for at stå fast på sine synspunkter kan blive for høj målt i dræbte i terrorangreb, utryghed og boykot af danske varer, svarer hun:

»Jeg har gjort op med mig selv, at der er en pris, vi ikke skal betale, og det er vores frihed. Det korte svar er derfor: nej. Det er fuldstændig forfærdeligt, når mennesker dør i terrorangreb. Men man kan ikke gøre det op på den måde, fordi det er det frie og det ufrie, der kolliderer. Det må ikke blive voldsmandens veto, der gælder.«

Den vigtigste lære af Muhammedkrisen er ifølge Inger Støjberg derfor, »at vi skal stå fast«.

Julepynten

Det minder Kurt Westergaards tegning hende om hver dag, når hun åbner sin iPad. Den er for hende blevet et symbol på vores frihedsrettigheder. Kurt Westergaard døde i 2021.

Når hun har offentliggjort Westergaards tegning og vil gøre det igen tirsdag, har hun ikke orienteret Politiets Efterretningstjeneste på forhånd, og den har ikke sagt noget til hende i den forbindelse, siger hun.

Inger Støjberg sender JP-tegneren en venlig tanke, når hun hænger pynt på juletræet derhjemme. Hun viser fotos af juleornamenter, han har lavet til hende. Side om side med dannebrogsflag og røde og guld- og sølvfarvede julekugler hænger to ornamenter. De forestiller en mellemøstligt udseende kvinde i burka med en smiley på maven og en mandlig udgave med et smiley-ansigt med sort fuldskæg, begge med englevinger.