Fædre på barsel ønsker endnu mere tid med barnet

Siden 2022 har fædre i Danmark haft ret til 11 ugers øremærket barsel, og den rettighed gør et voksende antal familier brug af.

Det gennemsnitlige antal orlovsdage for fædre er steget fra ca. 5,5 uger i 2021 til 10 uger i 2023, viser tal for alle fædre.

For mænd, som er medlem af Djøf, har de nye regler betydet, at de i dag i gennemsnit holder knap fire måneders orlov.

Det viser en medlemsundersøgelse fra fagforeningen i anledning af, at barselsreglerne fylder tre år lørdag den 2. august.

Inden reglerne trådte i kraft, var de mandlige Djøf-medlemmer gennemsnitlig hjemme med barnet i tre måneder, viste en tilsvarende undersøgelse i 2021.

Formand for Djøf, Sara Vergo, glæder sig over stigningen og hæfter sig ved, at hver tredje far tager mere end fire måneders orlov, hvilket er en tredobling på få år.

40 pct. af de adspurgte mænd ville gerne have haft en endnu længere orlov.

»Fædrene holder markant mere orlov end tidligere, og når de tilmed ønsker mere, så viser det, at øremærkningen har været en kærkommen rettighed.«

»Fædre har fået en mulighed for at holde orlov på en helt anden måde, end de har kunnet tidligere,« siger Sara Vergo med henvisning til, at de øremærkede uger ikke kan overføres til barnets mor.

Vælger faren ikke at bruge dem, bortfalder de.

Djøf er fagforening for ca. 110.000 medlemmer, som typisk er uddannet inden for jura, økonomi og samfundsvidenskab.

Selv om de udgør en mindre gruppe på arbejdsmarkedet, afspejler de en tendens, der vil vokse, siger Philip Rosenbaum, der er adjunkt i økonomi fra CBS og førende forsker i kønsulighed og forældreskab.

»Djøf-gruppen er ofte den, der går forrest i forhold til rettigheder. Det, der sker blandt medlemmerne, er et kig ind i fremtiden, i forhold til hvor hele arbejdsmarkedet bevæger sig hen.«

»De øremærkede fædreuger har ikke kun ændret kulturen på arbejdspladser med mange højtuddannede,« siger Philip Rosenbaum. Det samme sker blandt lavtlønnede og ansatte uden for de store byer.

»Reglerne har gjort, at der generelt er kommet en større forståelse for, at det at få et barn er begge forældres ansvar. Der er blevet mere plads til, at fædre kan kræve eller i hvert fald bede om mere barsel.«

Samtidig har reglerne betydning for ligestillingen på arbejdspladserne.

Da det nu ikke længere kun er kvinder, der forventes at tage barsel, må arbejdsgiverne ved nyansættelse tage højde for, at det også gælder den mandlige ansøger.

»Den diskrimination, som kvinder kan opleve ved en ansættelse, vil blive mindre, fordi mændene er i samme båd. På den måde kan den øremærkede barsel være karrierefremmende for kvinder,« siger Philip Rosenbaum.

Men der er stadig et stykke vej, før de øremærkede uger bliver et gode for alle. For nogle familier er det svært at få økonomien til at hænge sammen.

Det gælder især for dem, der ikke har ret til løn under barsel og derfor skal klare sig for barselsdagpenge.

Andre kommer i klemme på grund af såkaldte anciennitetskrav, der betyder, at privatansatte skal have arbejdet i virksomheden et vist stykke tid for at få løn under barsel.

Det bør ændres, siger Djøf-formand Sara Vergo, for løn spiller en vigtig rolle for, hvordan forældre forholder sig til både deres egen og partnerens barsel.

Og den har i særdeleshed betydning for, hvor meget barsel mænd holder.

»Nogle virksomheder er begyndt at få øjnene op for, at anciennitetskravet er forældet, og ændrer det. Men der er mange steder, hvor det stadig gælder.«

Undersøgelsen bygger på besvarelser fra 2.930 medlemmer, hvoraf 828 er mænd, og 2.102 kvinder.