Kyllinger gik i gammelt møg – men Dyrenes Beskyttelse anbefaler stadig producenten
Trods bøder for brud på dyrevelfærden og gentagne kritikpunkter fastholder Dyrenes Beskyttelse sin anbefaling af en af Danmarks største kyllingeproducenter.
»Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse.«
Du møder mærket i køledisken i supermarkedet på kødprodukter fra landmænd, der »prioriterer dyrevelfærd i højere grad«. Det betyder bl.a., at der er krav til, at dyrene skal have adgang til vand og føde efter behov, en bedre sundhed og et bedre fysisk miljø.
Men vil Dyrenes Beskyttelse fjerne anbefalingen, hvis kravene ikke bliver efterlevet?