Fortsæt til indhold
Indland

Han beder moderne forældre om at tage sig sammen. »Privilegieblindhed,« lyder kritikken

Nutidens forældre skal hanke op i sig selv. Den holdning luftede Frederik Muff i et debatindlæg, som siden har kastet flere reaktioner af sig.

Frederik Muff har set kommentarerne.

Han har læst de sure miner, som har fundet vej til kommentarsporene på sociale medier, efter han skrev et indlæg i Jyllands-Posten.

I indlægget beder han kort og godt moderne forældre om »at tage sig sammen« og kritiserer det stigende fokus på børnefamilier i den offentlige debat. Han mener, at der tales alt for meget om, hvor hårdt det er at være forældre.