Fortsæt til indhold
Indland

Millionregning for Aarhus-stadion bliver udskudt: »Det er jo bekvemt i et valgår«

Ingen ved, hvordan økonomien for et nyt stadion i Aarhus lander. Slet ikke, så længe der ikke findes en lejeaftale med AGF. Men prisen er steget igen. Lige nu mangler der mindst 30 mio. kr., men beløbet flytter sig hele tiden.

I november skulle Aarhus Kommune finde en kvart milliard kroner til et stadion, der ellers skulle have været gratis for aarhusianerne.

Siden da er regningen steget med yderligere 70 mio. kr. Men byens ledende politikere har besluttet, at de ikke vil finde ud af, hvor pengene skal komme fra, før om halvandet år.