Fortsæt til indhold
Israel og Hamas i krig

Tidligere imam og debattør går til angreb på JP's undersøgelse om danske muslimers holdninger til Hamas

I en debat med ansvarshavende chefredaktør Marchen Neel Gjertsen kritiserer en tidligere imam Jyllands-Posten for at skævvride danske muslimers holdninger til Israel-Palæstina-konflikten og terrorbevægelsen Hamas.

Mohammad Khani har i flere år været imam i København, men studerer i dag klassisk islam. Foto: Gregers Tycho

Lyt til hele interviewet med Mohammad Khani i Jyllands-Postens nyhedspodcast ”Hvis du vil vide mere”.

Jyllands-Posten bruger en »antidemokratisk« undersøgelse med »unuancerede« og »forsimplede« spørgsmål til at belyse danske muslimers holdninger til en ekstremt kompleks konflikt.

Og som man spørger, får man svar.

Sådan lyder kritikken fra samfundsdebattør og tidligere iman i Imam Ali Moskéen på Nørrebro i København Mohammad Khani, som selv afviser at svare på, om Hamas’ terrorangreb for præcis et år siden var berettiget eller ej.

I Jyllands-Postens daglige nyhedspodcast ”Hvis du vil vide mere” langer han kraftigt ud efter en ny undersøgelse af danske muslimers syn på eksempelvis Hamas og Israels eksistensberettigelse, som Jyllands-Posten har fået foretaget – og som vi folder nærmere ud over den kommende tid.

Det sker i en debat med avisens ansvarshavende chefredaktør Marchen Neel Gjertsen.

I undersøgelsen erklærer lidt over hver tredje af de adspurgte danske muslimer sig enige eller overvejende enige i, at Hamas’ terrorangreb sidste år var berettiget.

Ligeledes svarer hver tredje af de adspurgte, at de sympatiserer med Hamas.

Mohammad Khani mener dog ikke, at svarene tegner et retmæssigt billede.

»Når det er komplekse spørgsmål, som bliver stillet på en meget enkel måde, kan deltagerne føle sig tvunget til at vælge mellem [svar]muligheder, der ikke nødvendigvis repræsenterer deres holdninger. Det synes jeg faktisk i sin natur er ret antidemokratisk,« siger han og tilføjer:

»Og det er sjovt nok i en undersøgelse, der skal vurdere, hvorvidt folk er demokratiske eller ej.«

Afviser at medvirke

Ifølge Mohammad Khanis er Israel-Palæstina-problemstillingen alt for kompleks til at kunne koges ned til simple ja-nej-spørgsmål, om hvorvidt Hamas-angrebet den 7. oktober var berettiget eller ej.

Af den grund vil han ikke selv svare på, om terrorangrebet var berettiget, eller om Israel har ret til at eksistere som stat.

»Jeg mener, at spørgsmålet er ledende og unuanceret, og derfor vil jeg ikke svare på det,« siger han i podcasten.

Flere gange under interviewet fremhæver den tidligere imam, at forhistorien til den 7. oktober hører med til fortællingen om den blodige dag. Det omfatter blandt andet Israels årtier lange besættelse af palæstinensiske områder og landets undertrykkelse af den palæstinensiske befolkning, påpeger han.

Samtidig langer Mohammad Khani ud efter Israel for at sprede »løgne« og »fake news« om massakrer på civile israelere den 7. oktober 2023.

Chefredaktør: Vi giver nuancerne

Ansvarshavende chefredaktør på Jyllands-Posten Marchen Neel Gjertsen kalder det i podcasten »uhyggeligt«, hvis den tidligere iman sår tvivl om, hvorvidt Hamas målrettet gik efter at dræbe civile israelere den 7. oktober.

Hun medgiver dog, at en simpel meningsmåling ikke får alle nuancer med, og netop derfor lader Jyllands-Posten ikke målingen stå alene, men taler med en lang række kilder for at folde resultaterne ud og tilføje perspektiv og nuancer.

»Vi stiller spørgsmålene til nogle muslimer – ikke fordi vi på forhånd mener noget bestemt – men for at finde ud af, hvad de danske muslimer mener,« siger hun og forsvarer således holdningsundersøgelsen:

»Det er da interessant, hvis hver tredje sympatiserer med Hamas eller synes, at det er legitimt at begå så voldsomt og omfattende et drab på civile jøder, som der var tale om den 7. oktober,« siger hun.

Marchen Neel Gjertsen fremhæver desuden, at Jyllands-Posten tapper ind i en debat, som allerede er rejst politisk af eksempelvis socialdemokraten Frederik Vad.

Holdningsundersøgelsen er foretaget af analyseinstituttet Wilke og bygger på svar fra 702 personer, som alle har oplyst, at de er muslimer. Respondenterne er tilfældigt udvalgt.

Målingen kan ikke kaldes 100 pct. repræsentativ for de knap 300.000 muslimer, som bor i Danmark. Det ville kræve, at man registrerer folk efter religion, hvilket ikke er tilladt. Ifølge Wilke er undersøgelsen dog så tæt på repræsentativ, som det er muligt.

Marchen Neel Gjertsen påpeger, at deltagerne til enhver tid kunne vælge at svare ”ved ikke” eller ”hverken eller”, hvis de ikke købte præmissen for et spørgsmål.

Du kan læse mere om undersøgelsen og metoden bag her:

Læs også