Muslimske stemmer: Sådan har vi gjort

Analysefirmaet Wilke har for Jyllands-Posten gennemført en holdningsundersøgelse blandt muslimer i Danmark. 702 personer har medvirket, og de er blevet spurgt om deres baggrund, tro og holdninger til en lang række samfundsspørgsmål.

Langt de fleste, 679 personer, er blevet interviewet i telefon, mens 23 personer er blevet interviewet via internet. Alle interviews er gennemført i perioden 16. september til 3. oktober 2024.

Hvem har vi spurgt?

Alle deltagere er over 17 år. I undersøgelsen indgår indvandrere, efterkommere og børn af efterkommere bl.a. fra landene Tyrkiet, Pakistan, Irak, Libanon (herunder Palæstina og statsløse palæstinensere), Bosnien-Herzegovina, Somalia, Syrien og Afghanistan samt konvertitter. Indledende har de oplyst, at de er muslimer.

Hvordan er de udvalgt?

Der findes ikke registre over danske muslimer. Respondenterne er simpelt tilfældigt udtrukket fra telefondatabaser over fastnettelefonnumre og mobilnumre. Herefter er de systematisk screenet på fornavn og efternavn ved brug af avancerede machine learning-algoritmer. Disse algoritmer anvender kvalitative modeller til at estimere det sandsynlige oprindelsesland for navnet baseret på store datasæt om navnes tilhørsforhold. Efter denne proces har interviewerne ringet op og spurgt til trosretning. Personer, der ikke følger Islam, er frascreenet.

Er målingen repræsentativ?

Den statistiske usikkerhed i målingen er +- 3,7 procentpoint på totaler og ligger inden for det normale for meningsmålinger. Wilke har anvendt afprøvede metoder for at sikre, at udvælgelsen var tilfældig.

Målingen kan dog ikke siges at være 100 pct. repræsentativ, da det ville kræve, at man registrerer folk efter religion. Det må man ikke i Danmark.

»Med de midler og metoder, vi har haft til rådighed, mener vi, at vi er kommet så tæt på en repræsentativ undersøgelse, som det er muligt i Danmark,« siger Jakob Fiellau, direktør i Wilke.

Ser ædruelig ud

Rune Stubager er professor i statskundskab ved Aarhus Universitet, og han har gennemgået undersøgelsen foretaget af Wilke.

Overordnet set vurderer han, at »metoden ser ædruelig ud, og resultaterne godt kan bruges som et pejlemærke for danske muslimers holdninger«.

Han hæfter sig dog også ved, at Wilke har haft en bruttotrup bestående af 12.000 personer, og at eksempelvis 7.401 personer blev sorteret fra, da de ikke svarede eller var optagede.

»Der er måske en systematik i, at det er nogle bestemte personer, der ikke tager telefonen, når et ukendt nummer ringer. Mit umiddelbare bud vil være, at det primært er dem med færrest ressourcer og de dårligste danskkundskaber. Det er dog svært at sige, hvad det betyder for undersøgelsens resultater,« siger Rune Stubager og understreger, at den slags udfordringer »altid er til stede, når man laver meningsmålinger«.