Fortsæt til indhold
Indland

Afbud til vigtig Nato-øvelse skaber bekymring: »Det her får flere folk til at forlade Forsvaret«

Blandt forsvarets paraplyorganisationer udløser afbuddet til en stor Nato-øvelse krav om handling i stedet for en masse flotte ord.

På kort tid er Danmarks afbud til den store Nato-øvelse Allied Spirit allerede blevet debatteret vidt og bredt.

1. brigade – også kaldet ”Hærens knytnæve” – skulle efter planen sendes til Tyskland næste år for at træne samarbejdet med kolleger fra andre lande, men enheden har nu fået en kontraordre. Økonomien rækker ikke til at sende alle 1. brigades 2.500 soldater ned til Tyskland »uden alvorlige konsekvenser«, oplyser Troels Lund Poulsen i et mailsvar.

Det er blot det seneste af en række uheldige sager i det danske forsvar. Noget tyder dog på, at dette kan være dråben, der får bægeret til at flyde over.

Artiklens emner
Nato