Aldringsforsker anmelder fem kosttilskud
Morten Scheibye-Knudsen er aldringsforsker ved Københavns Universitet. Han anmelder her fem forskellige kosttilskud, der alle slår sig op på at give et længere liv.
”Longevity” eller »livsforlængelse«, står der på samtlige indpakninger, og det fremgår også af de store bogstaver på papkassen, som er sendt fra Holland, at »Ventetiden er ovre. Din vej til livsforlængelse er her«.
Jyllands-Posten har kigget nærmere på fem kosttilskud på nettet, og aldringsforsker ved Københavns Universitet Morten Scheibye-Knudsen har nøje gennemgået indholdet i hver enkelt.
På baggrund af ingredienslisterne vurderer han, om der er grund til at tro på, at pillerne kan forlænge livet.