Fortsæt til indhold
Indland

Kosttilskud sælges som vejen til et længere liv: Men virker de? Det har Jyllands-Posten fået undersøgt

Emil Thorup spiste 50 kosttilskud om dagen i jagten på et længere liv, og Bryan Johnson bruger flere mio. kr. om året på samme formål. Jyllands-Posten har fået undersøgt nogle af de kosttilskud, der slår sig op på at være vejen til et længere liv.

Kan man købe sig til et længere liv?

Ja, må svaret lyde, når man læser produktbeskrivelserne på nogle af de kosttilskud, som kan bestilles online.

»Et kosttilskud, der understøtter et længere liv. Hvem vil ikke gerne have det?« lyder salgsteksten på ét kosttilskud.

»For et sundere og længere liv,« lyder det om et andet kosttilskud.

To af landets førende forskere i aldring har for Jyllands-Posten gennemgået indholdsstofferne i fem af de kosttilskud, der sælges som værende livsforlængende. På den baggrund vurderer de, om kunderne får, hvad de betaler for – eller om der er tale om falsk markedsføring.