Ingen har budt ind med en løsning på Pusher Street: Nu kommer en ekspert med konkrete forslag
Pusher Street er som Irma. Folk kan godt lide at komme her, fordi det er en vane. Hvis det lukker, går man et andet sted hen, siger en forsker i bander og politi. Han kommer med konkrete løsninger på hovedpinen i hjertet af København.
Det er »ekstremt let« at købe hash og stoffer.
»Hvis det tager dig mere end en time at skaffe, vil jeg blive skuffet.«
Kriminolog David Sausdal, lektor på Lunds Universitet, forklarer, hvad der formentlig vil ske, hvis det en gang for alle lykkes at lukke Pusher Street på Christiania. Folk vil søge andre steder hen.
Han sammenligner fristadens ikoniske gade med Irma.