Fortsæt til indhold
Indland

»Det er jo sygt« udbrød anklageren: Og så fortsatte drabstiltalt kvinde sin forklaring

Kvinden har født den dræbtes barn og er udråbt som hjernen bag drabet. Men i dag tog hun bladet fra munden og sendte opsigtsvækkende beskyldninger afsted.

Få dage efter at den omfattende sag om drabet på den 40-årige Frank Jørgensen er begyndt, tegner der sig et mønster, hvor sex og løgne spiller en dominerende rolle.

Ægtefæller og tidligere venner har vendt sig mod hinanden i et virvar af modstridende beskyldninger om løgn, drab og afpresning, der fyger gennem retslokalet.

En 40-årig kvinde er udråbt til at være hjernen bag drabet, og selvom hun nægter det, gik hendes opsigtvækkende forklaring alt andet end ubemærket hen.