Umage og kvalitet: Familiedrevet kro imponerer trods et par mindre vellykkede oplevelser undervejs
Vores anmelder var en tur forbi Hjarbæk Kro og "fik næsten tårer i øjnene" på et tidspunkt.
Man kan ikke undgå at blive en smule forelsket.
Allerede når man stiger ud af bilen bliver blikket straks bliver suget ud over Hjarbæk Fjord, hvor lystbådene vipper i vandet til den ene side, og Hjarbæk Ishus’ rød-hvide træfacade til den anden.
Det er inkarnationen af dansk sommeridyl.
Hvis man har mod på at bevæge sig knap 15 km væk fra Viborgs centrum, får man kommunens måske smukkeste restaurantudsigt hos Hjarbæk Kro, som siden midten af 1800-tallet har trakteret fjordens sømænd såvel som hovedlandets sultne landkrabber.