Fortsæt til indhold
Indland

Eksperter vurderer PFAS: »Vi bør være bekymrede, men ikke ligge søvnløse om natten«

PFAS-stoffer er fundet på hele kloden og i vores kroppe. Tre forskere giver deres perspektiv på situationen.

Mediefladen er pakket med historier om PFAS-forureninger – senest mandag, hvor nyheden om PFAS-stoffer i økologiske æg slog benene væk under os.

Inden for det seneste år er der fundet PFAS-stoffer på kyststrækninger, i fugle, flere søer og åsystemer, græs, havskum og regnvand. I 2020 viste en omfattende undersøgelse, at stofferne også er udbredt i grundvandet.