»Uhyggeligt« fund af PFAS-stoffer i økologiske æg: Nu går ministeren ind i sagen

Miljøforureningen PFAS er fundet i økologiske æggeblommer. 

DTU Fødevareinstituttet og Fødevarestyrelsen har i samarbejde testet økologiske æg fra hønsefarme over hele Danmark. Undersøgelsen viser overraskende høje koncentrationer af PFAS-stoffer i æggene.

Det skriver DTU Fødevareinstituttet mandag morgen i en pressemeddelelse. 

Den Europæiske Fødevaremyndighed EFSA har fastsat grænseværdien for summen af indtaget af fire specifikke PFAS-stoffer til 4,4 nanogram per kg kropsvægt om ugen.

Her er særligt børn i aldersgruppen fire til ni år i risikogruppen. Spiser børnene bare fem til seks æg om ugen, vil indtaget være 10 nanogram per kg kropsvægt.

»Når børn kan risikere at få over dobbelt så meget PFAS som den mængde, der vurderes som værende grænsen for et sikkert indtag alene fra æg, er risikoen til at få øje på. Også når indtaget for alle aldersgrupper er lige på grænsen til det, EFSA vurderer som sikkert,« udtaler lektor Kit Granby fra DTU Fødevareinstituttet. 

DTU Fødevareinstituttet skriver endvidere, at stofferne højst sandsynligt har fundet vej ind i æggene gennem det fiskemel, som hønsene har fået som foder. Grunden til, at mistanken er faldet på fiskemelet, er, at koncentrationen og den unikke sammensætning af PFAS-stofferne er nogenlunde den samme på tværs af forskellige hønsebestande.

Undersøgelsen siger ikke noget om, hvor indholdet af PFAS-stoffer i fiskmelet stammer fra.

Politisk handling

Fødevareminister Jacob Jensen (V) reagerer med stor alvor på DTU’s resultater:

»PFAS-problematikken har gennem de senere år fyldt en del, og derfor skal vi også være meget opmærksomme, når en ny undersøgelse peger på fund af forhøjet PFAS i økologiske æg.«

Miljøminister Magnus Heunicke har for nyligt taget initiativ til et EU-forbud mod PFAS og en handlingsplan på området. Det initiativ bakker Jacob Jensen op om.

Han har derfor bedt Fødevarestyrelsen om at analysere rapportens resultater og hurtigt komme med et oplæg til, hvad de giver anledning til. 

»Vi er nødt til at sætte dagens rapport under lup og komme helt til bunds i resultaterne,« udtaler fødevareministeren i skriftligt svar.

Flere partier efterlyser nu, at den kommende handlingsplan for PFAS-stoffer skal være særdeles omfangsrig. SF ønsker et nationalt forbud mod kemikalierne og kalder situationen for en PFAS-katastrofe. 

»Det er uhyggeligt. Den her historie er en af en lang række historier, som kommer til at køre den kommende tid,« udtaler miljøordfører for SF, Carl Valentin.

Ordlyden er lignende fra Konservativt Folkeparti.

»Det bør have højeste prioritet for den nye minister. Jeg håber ikke, han bruger lang tid på at indhente en masse ny viden, for vi har allerede meget viden, og jeg synes bare, vi skal komme i gang,« forklarer De Konservatives politiske ordfører Mette Abildgaard.

Hun mødes med miljøminister Magnus Heunicke (S) tirsdag og vil skynde på ham for at få handlingsplanen realiseret.

Immunforsvaret kan tage skade

PFAS-stoffer kan ikke nedbrydes i naturen, og det er kendt, at de kan blive ophobet gennem fødekæden. I dette tilfælde fra fisk til det fiskemel, der indgår i hønsefoder, over hønen til ægget, hvor det binder sig til proteinet i æggeblommen og på den måde, kan blive spist af mennesker. Der kan gå op til tre til syv år, før koncentrationen er halveret.

Børn er i en særlig risiko, når de indtager PFAS-stoffer, da immunforsvaret kan tage skade. Stofferne kan derfor bevirke, at børnevacciner bliver mindre virksomme.

Xenia Trier, lektor i Miljøkemi ved Københavns Universitet, forklarer, at et studie fra Færøerne, hvor gravide kvinder havde høje niveauer af PFAS-stoffer i kroppen, viste, at deres børns immunforsvar blev dårligere. På Færøerne har hvert 10. barn således ingen effekt af vacciner. 

Herudover er hormonforstyrrende effekter, tidlig pubertet for piger, testikelkræft og nyrekræft samt større risiko for abort nogle af de risici, der er forbundet med kemikalierne, fortæller Xenia Trier. 

Skifter producenterne til et andet foderstof, vil de ifølge DTU kunne halvere indholdet af en række PFAS-stoffer i æggene efter fire til syv dage.

»Vores undersøgelser peger klart på, at det uønskede stof er overført til æggene via fiskemel i hønsefoderet. Derfor vil en udskiftning med en ikke-forurenet foderingrediens i løbet af få uger kraftigt kunne mindske indholdet af PFAS i æggene,« forklarer Kit Granby.

Mandag formiddag meldte brancheforeningen Danske Æg, der repræsenterer størstedelen af danske ægproducenter, ud, at de har besluttet at stoppe brugen af fiskemel i foder til økologiske høns af hensyn til fødevaresikkerheden.

Til forskel fra de økologiske æg indeholder æg fra frilands-, skrabe-, og burhøns lavere koncentrationer af stofferne.