Fortsæt til indhold
Indland

Tiltalt i enorm hvidvasksag brød sammen: »Det var et meget, meget stort nederlag at miste alt, jeg ejede«

Manden, der er tiltalt for hvidvask af mere end 70 millioner kroner, indtog vidneskranken og berettede om personlige konsekvenser. Et andet - ifølge forsvaret - centralt vidne dukkede ikke op og er nu begæret anholdt.

På mindre end halvandet år skal en erhvervsmand have hvidvasket mere en 70 mio. kr.

Det mener anklagemyndigheden, som er af den opfattelse, at handlingen er begået med fuldt overlæg, og at ønsket har været at sløre pengenes oprindelse, fordi de »direkte eller indirekte« stammer fra kriminalitet.

Selv mener erhvervsmanden ikke, at der har været tale om hvidvask, og han var tydeligt berørt, da han i dag indtog i vidneskranken og afgav sin forklaring i sagen, der er bleve udskudt flere gange.