Fortsæt til indhold
Indland

Moss Copenhagen stormer frem trods økonomisk uvejr

Et splinternyt regnskab for modevirksomheden, der holder til i Vejle, viser, at overskuddet næsten er fordoblet i forhold til året før.

Det skæve regnskab, der går fra 1. juli 2021 til 30. juni 2022 afslører, at Moss Copenhagens egenkapital er på knap 66 mio. kr. Foto: Mathias Gram

Der er godt gang tøjsalget hos modeselskabet Moss Copenhagen. Det viser et nyt regnskab, der netop er udkommet.

I regnskabet, der er skævt og går fra juli 2021 til juni 2022, kommer Moss Copenhagen ud med et overskud på driften, der lyder på 49 mio. kr. Når diverse finansielle poster er lagt til og fratrukket efterlader det 45 mio. kr. på bundlinjen.