Over 100 fængslet i år i mere rå Pusher Street

Mange anholdte for hashsalg er socialt udsatte, der udnyttes af bander, siger politiet. De sigtes igen og igen

Ordensmagten bruger fortsat mange kræfter på at skride ind mod salg af især hash i Pusher Street i Christiania. Flere gange om ugen er betjente i aktion, og siden årsskiftet har dommere fængslet flere end 100 personer.

Det oplyser Københavns Politi.

Langt de fleste er ifølge politiet socialt udsatte og marginaliserede personer. Politiets vurdering er, at de bliver udnyttet af rocker- og bandegrupperinger til at stå i boderne, hvorfra salget sker.

Siden 1. januar har 381 personer været anholdt, og af dem er 109 blevet varetægtsfængslet. Det fremgår af en opgørelse, der går frem til 16. maj.

I forhold til tidligere er der ingen tydelig udvikling at spore, lyder det fra politiinspektør Tommy Laursen i en kommentar til tallene.

- Det afspejler, at vi retter et konstant tryk mod den organiserede hashhandel, siger han.

- Efter vores vurdering sker de fleste varetægtsfængslinger, fordi den sigtede gentagne gange har været sigtet og dømt for lignende kriminalitet, tilføjer politiinspektøren.

Et eksempel på fænomenet med gengangere er en 32-årig mand, der forleden blev ført ind foran en dommer i Københavns Byret. I den bod, som politiet betegner som nummer 47, havde han ifølge sigtelsen stået med både hash og skunk.

Tre gange er han i 2020 og i 2021 blevet dømt for præcis samme type lovovertrædelse, kom det frem i retsmødet. Men straffen har åbenbart ikke haft nogen afskrækkende virkning.

Dommeren besluttede at fængsle ham. Blandt andet fordi han på fri fod kan tænkes at involvere sig i handel igen.

Den forløbne uge var typisk. Både mandag, onsdag og torsdag blev anholdte fra Pusher Street ført ind i Københavns Byret og fremstillet for en dommer.

Udsigten til at score på de indbringende aktiviteter har ifølge politiet tiltrukket flere bander.

- Vi har i de senere år set en udvikling, hvor flere grupperinger er til stede derude for at få andel i hashsalget, og de manifesterer tydeligt deres tilhørsforhold, siger Tommy Laursen.

- Men der er sket en forråelse, hvor stridigheder i bandemiljøet til tider forplanter sig til Pusher Street, siger politiinspektøren.

Nogle beboere på Christiania forsøgte sidste sommer at få ændret situationen. Ikke mindst var de berørte over drabet på en lokal 22-årig mand. Han blev skudt ved indgangen til Pusher Street 3. juli.

I et debatindlæg i Berlingske i marts noterede et medlem af Chrístianias Naboer, at såvel Hells Angels som Satudarah, Loyal To Familia og NNV er til stede i Pusher Street.

Kun enkelte af de mange anholdte og varetægtsfængslede har dog ifølge politiet tilknytning til bander.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.