Lærling rejser gerne fra Ballerup til Skjern: »Det er helt klart bedre«
Erhvervsorganisation anbefaler på baggrund af en ny analyse, at virksomhederne i højere grad shopper mellem de gode og dårligere erhvervsskoler.
Når den 17-årige mekanikerlærling Jonas Eilersen fra Autostreit i Herlev som en del af sin uddannelse skal i skole for at lære mere om biler, kører han sammen med nogle kammerater på tværs af landet til Skjern.
Dermed er den unge lærling et godt eksempel på, hvad erhvervsorganisationen SMVdanmark, der organiserer de små og mellemstore virksomheder, nu opfordrer virksomhederne til at gøre i stigende grad. Vælge de gode erhvervsskoler til – og de dårligere fra.