Fortsæt til indhold
Indland

Krigen får brødre til at udskyde opkøbsplaner: »Hver morgen møder vi ind og slukker ildebrande«

Familiekoncernen Schur International har udskudt opkøbsplaner, men brødrene i spidsen af firmaet har en plan for fremtiden, der skal hives op af skuffen, når tiden er til det.

Kapitel 3

På papiret har de to brødre kun stået i spidsen for den mere end 175 år gamle familievirksomhed Schur International i mindre end et år.

Alligevel har de allerede været igennem flere historiske kriser.

Først var det coronapandemien, og så var det et hidtil uset logistik- og priskaos, der ramte hele verden, og senest har efterdønningerne fra krigen i Ukraine påvirket virksomheder overalt.

Nu står Hans Christian Schur og Johan Schur igen i en historisk situation.

De to brødre tog i august sidste år officielt over efter deres far, Hans Schur, der i mange år var topchef for emballagekoncernen.