PET oplever øget spionagetrussel mod Danmark fra fremmede magter

Spionagetruslen mod Danmark fra fremmede magter er de senere år blevet mere markant, og Danmark udgør et »attraktivt mål« for stater som Kina og Rusland.

Spioner fra en række lande udfører »aktivt efterretningsvirksomhed« mod Danmark, Færøerne og Grønland, hvilket har fået Politiets Efterretningstjeneste (PET) til at øge kampen inden for kontraspionage i hele Rigsfællesskabet.

Det oplyser PET i forbindelsen med offentliggørelsen af en ny rapport »Vurdering af spionagetruslen mod Danmark«, som er efterretningstjenestens første samlede vurdering af spionagetruslen mod Danmark.

»Det er PET’s vurdering, at der er en specifik og vedvarende trussel fra fremmede staters efterretningsvirksomhed i Danmark,« hedder det i rapporten.

Ifølge PET viser en række sager fra de seneste år, at truslen er reel. Der er tale om spionage, påvirkning, chikane, og forsøg på ulovligt at anskaffe produkter, teknologi og viden.

Der er også set likvideringsforsøg i helt særlige tilfælde.

Iranske efterretningstjenester er bl.a. mistænkt for at stå bag likvideringer og bortførelser af mindst otte modstandere af det iranske styre i Europa og Tyrkiet i perioden 2015-2020.

I maj sidste år blev en norsk-iransk statsborger i Danmark idømt syv års fængsel og udvisning for drabsforsøg og spionage mod et ledende medlem af den iranske oppositionsbevægelse ASMLA i Danmark.

»Truslen fra fremmede staters efterretningsvirksomhed mod Danmark, Grønland og Færøerne er blevet mere markant i de seneste år. Vi står over for en bredspektret og kompleks trussel fra fremmede staters efterretningsvirksomhed,« siger Anders Henriksen, der er afdelingschef for kontraspionage hos PET i en pressemeddelelse.

Forsøger at hverve kilder

Målet for de fremmede magter er primært at styrke deres egen politiske, militære og økonomiske position. Enten ved at skaffe vigtige oplysninger eller ved at påvirke danske beslutningstagere eller den almene meningsdannelse.

Særligt Rusland, Kina og Iran nævnes som aktive aktører.

»Truslen udgår primært fra Rusland, Kina og Iran, men der er også eksempler på, at andre stater udfører efterretningsaktiviteter i Danmark,« siger Anders Henriksen.

Det drejer sig for eksempel om lande som Iran og Saudi Arabien, der eksporterer deres regionale konflikter til Danmark, lyder det.

De fremmede efterretningstjenester, der er aktive i Danmark, gør bl.a. brug af trænede efterretningsofficerer, der arbejder under dække af at være udstationerede diplomater.

»Rusland har eksempelvis et antal efterretningsofficerer på deres ambassade i Danmark. Disse efterretningsofficerer forsøger kontinuerligt at hverve kilder med adgang til klassificerede eller beskyttelsesværdige informationer af interesse for Rusland,« står der i rapporten.

Et attraktivt mål

Danmarks høje digitaliseringsgrad og store viden om teknologi, innovation og forskning inden for blandt andet energi og bioteknologi gør Danmark til et attraktivt mål for fremmede stater som især Kina, der gennem spionage forsøger at få fat i dansk viden og teknologi, lyder det fra PET.

I rapporten uddybes det således:

»De kinesiske efterretningstjenester har vide beføjelser til at indsamle oplysninger fra kinesiske selskaber, organisationer og individer, uanset hvor i verden de befinder sig. Det kinesiske etpartisystem anlægger en whole of society-tilgang, som indebærer, at alle niveauer i det kinesiske samfund i princippet kan blive mobiliseret for at nå de strategiske mål, som den kinesiske ledelse løbende melder ud. Dertil kommer, at Kina anvender et meget bredt spektrum af både lovlige og ulovlige midler og tilgange til bl.a. at opnå adgang til viden og produkter og til at fremme et positivt narrativ om Kina.«

Desuden nævner PET den stigende rivalisering mellem stormagterne Rusland, Kina og USA, som blandt andet ses i form af et øget fokus på Arktis.

Fremmede efterretningstjenester udviser særligt interesse for politikere, ministerier og embedsmænd i centraladministrationen. Især de politikere, ministerier og embedsmænd, der beskæftiger sig med udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik eller med områder og sager, der vedrører energi og råstoffer.

For at modgå truslen har PET nu styrket indsatsen inden for kontraspionage.

»Vi har udbygget vores analyse- og efterforskningskapacitet og vores rådgivningsindsats. Det er bl.a. vigtigt, at ansatte i ministerier, på universiteter og i teknologivirksomheder kender til truslen, så de kan tage de rette forholdsregler. I sidste ende handler det om at beskytte Danmarks, Grønlands og Færøernes sikkerhed, vores interesser og vores økonomi,« siger Anders Henriksen.