Norsk-iraner kendt skyldig i sag om attentatplan med tråde til Iran

Norsk-iraner var med til at planlægge attentatforsøg på eksiliraner med tilknytning til separatistbevægelse.

Artiklens øverste billede
Politiet lukkede midlertidigt Øresundsbroen ved København, da man i september 2018 frygtede attentatplaner. Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix

En norsk-iraner, der spillede en nøglerolle i sagen, hvor politiet lukkede store dele af Danmark ned i 2018, er kendt skyldig i medvirken til drabsforsøg.

Torsdag har et nævningeting i Østre Landsret afsagt kendelse i ankesagen med den 40-årige norsk-iraner. Og ligesom i byretten er manden fundet skyldig i ulovlig efterretningsvirksomhed og medvirken til drabsforsøg mod en eksil-iraner i Danmark.

Ifølge Ritzau har Østre Landsret kun taget stilling til skyldsspørgsmålet, men den endelige dom ventes senere på dagen torsdag.

I sommer blev den 40-årige mand ved Retten i Roskilde kendt skyldig i spionage for en iransk efterretningstjeneste samt medvirken til efterretningstjenestens forsøg på manddrab i Danmark.

Målet for attentatet var en 50-årig eksiliransk mand i Ringsted, som er et ledende medlem af den iranske oprørsgruppe ASMLA. Utroligt nok er dette offer nu selv tiltalt i en anden sag om spionage og terrorfinansiering i samarbejde med Saudi-Arabiens efterretningstjeneste.

I sagen mod den 40-årige lægger landsretten vægt på de samme ting som byretten, beretter Ritzau:

»Der er lagt til grund, at den iranske efterretningstjeneste ville dræbe manden. Den anmodede skyldige om at tage til Ringsted og blandt andet tage fotos, og han videresendte og udleverede billederne.«

»Det planlagte drab var nært forestående og tiltalte var klar over det. Vi er nået til samme udfald som byretten,« siger retsformanden.

Danmark lukkede ned

Det var i september 2018, at politiet i al hast afspærrede broer og skabte kilometerlange køer, mens biler blev undersøgt.

Under aktionen ledte kampklædt politi efter en sort Volvo med svenske nummerplader, der senere viste sig ikke at have noget med sagen at gøre.

Men politiets frygt var – har det senere vist sig – at et attentat var nært forestående mod medlemmer af den eksil-iranske oprørsbevægelse ASMLA (Arab Struggle Movement for the Liberation of Ahwaz). Det er en gruppe, som kæmper for en selvstændig arabisk stat i Ahwaz-regionen i det sydvestlige Iran, men som i Iran anses for at være en terrorbevægelse.

Tre uger efter aktionen blev den norsk-iranske mand anholdt og senere tiltalt for spionage og medvirken til planerne.

Han blev i sommeren 2020 idømt syv års fængsel og udvist af Danmark for bestandig for at have hjulpet en iransk efterretningstjeneste med planerne.

Hans rolle var at indsamle oplysninger, som skulle bruges til at begå et attentat på den 50-årige iranske flygtning, der i iranske øjne har status af en terrorist.

Blandt andet optog norsk-iraneren billeder af adgangsforholdene ved en bopæl i Ringsted, hvor den 50-årige opholdt sig, og han filmede også mandens kone efter instruks fra en person med dæknavnet Sajjadi, som fik tilsendt oplysningerne over internettet.

Denne Sajjadi, er ifølge retten er tilknyttet en iransk efterretningstjeneste, og de to havde en omfattende og delvist kodet chatkorrespondance kørende.

Dommen på syv års fængsel blev anket til landsretten, som nu har afsagt kendelse om skyldsspørgsmålet.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.