• Artiklen opdateres

Der er registreret yderligere 12.588 coronatilfælde

Det seneste døgn er der registreret 28 coronarelaterede dødsfald - det højeste for en enkelt dag denne vinter.

Artiklens øverste billede
Illustration: LO/RK

Der er registreret yderligere 12.588 coronatilfælde, oplyser Statens Serum Institut lørdag.

Dermed fortsætter antallet af nye smittetilfælde med at falde, efter at det tre dage i træk har ligget på over 25.000 nye tilfælde om dagen.

De smittede er fundet på baggrund af 174.517 PCR-prøver, hvor man bliver podet for virus i svælget.

Det betyder, at andelen af smittede - den såkaldte positivprocent - er 7,21. Dermed falder positivprocenten også i forhold til de seneste dage.

Det er dog for tidligt at konkludere, at epidemien er på retur, vurderer afdelingslæge og lektor Christian Wejse, Infektionsmedicinsk Afdeling på Aarhus Universitetshospital.

- Jeg tror, det er for tidligt at konkludere, at epidemien har toppet. Det kan man selvfølgelig håbe på, men jeg er ikke sikker på, det er tilfældet, siger han.

Han henviser til, at positivprocenten stadig er høj, og det er ifølge afdelingslægen udtryk for, at der er et markant mørketal.

Der har det seneste døgn været 161 nye coronaindlæggelser. Men der er også patienter, der er udskrevet, så det samlede antal indlagte med corona er faldet med 25 til 730.

- Mange indlæggelser er relativt kortvarige, heldigvis. Det skyldes, at mange ikke bliver så syge og i høj grad er indlagt, fordi de fejler noget andet. Og hvis de er stabile og ikke har brug for ilt, så bliver de hurtigt udskrevet igen, siger Christian Wejse.

Statens Serum Institut oplyste forleden, at op mod hver fjerde coronaindlæggelse i december i virkeligheden var personer, der var indlagt af en anden årsag end corona.

Derudover er der registreret 28 coronarelaterede dødsfald det seneste døgn. Det er det hidtil højeste tal for døde registreret for en enkelt dag denne vinter.

- Dødstallet varierer meget fra dag til dag, og det kan vi ikke konkludere alverden ud fra. Men det kan være et udtryk for, at omikronvarianten er ved at få lidt mere fat i den ældre aldersgruppe, siger han.

Samlet set har der været 3371 coronarelaterede dødsfald herhjemme, siden epidemien ramte landet i 2020.

Set med afdelingslægens briller er coronaepidemien på et ”håndterbart” niveau.

- Jeg synes ikke, man kan sige, at vi har epidemien under kontrol, når der er så mange smittede. Men omvendt er det heller ikke ved at lægge sygehusene ned. Det ser håndterbart ud, som det er lige nu, siger Christian Wejse.

Det seneste døgn har yderligere 46.258 personer fået tredje vaccinestik. Samlet set er 3.094.613 personer - 52,7 procent af befolkningen - blevet revaccineret.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.