Omikron-varianten vækker bekymring hos SSI, mens sydafrikanske data endnu ikke nødvendigvis er »repræsentative«

Den eksplosive stigning i coronatilfælde og antal indlæggelser i Sydafrika vækker bekymring hos Statens Serum Institut.

Artiklens øverste billede
En sydafrikansk mand bliver pcr-testet for coronavirus i Johannesburg. WHO slog alarm pga. omikron-varianten d. 26. november. Foto: Emmanuel Croset/Afp

Det er endnu for tidligt at drage alt for mange konklusioner om omikron-varianten, mener Statens Serum Institut.

Ifølge Sydafrikas sundhedsmyndighed, National Institute for Communicable Diseases (NICD), viser data, at børn og unge tilsyneladende indlægges med coronasmitte i langt højere grad med omikron end ved tidligere varianter, og at omikron kan være den mest smitsomme variant indtil nu.

Lørdag registrerede den sydafrikanske sundhedsmyndighed 16.366 nye tilfælde af smittede personer, omend det reelle smittetal ifølge eksperter kan være langt højere, da Sydafrika dagligt kun tester ca. 0,1 pct. af befolkningen. I Danmark testes over seks pct.

Rudo Mathivha, chef på intensivafdelingen på Chris Hani Baragwanath Hospital i Johannesburg, har til nyhedskanalen eNews Channel Africa sagt, at antallet af coronaindlæggelser på hendes afdeling er steget eksponentielt, og at der er sket en »ændring i demografien hos de indlagte patienter«, så yngre nu i højere grad er indlagt.

Men det betyder ikke, at man kan generalisere ud fra det sydafrikanske billede. Troels Lillebæk, formand for variantrisikovurderingsgruppen i SSI, vil være påpasselig med at mejsle for mange konklusioner i granit.

»Data er ikke nødvendigvis fuldstændige og repræsentative for udviklingen. Især rapporter om sygdomsalvorlighed og alderssammensætning kan være usikre, da man ikke kan være sikre på ”nævneren”, dvs. ud af hvor mange? Når der f.eks. rapporteres om øget antal indlæggelser blandt børn, er det så, fordi omikron er farligere for børn end Delta? Eller er det, fordi der samlet set er mange tilfælde blandt børn pga. stor smittespredning?« skriver han i en mail og tilføjer:

»Herudover hersker der f.eks. usikkerhed om andelen af vaccinerede, hvilke vacciner der er anvendt og udbredelsen af naturlige antistoffer, og endelig kan rapporter være påvirket af det specifikke geografiske område, som de stammer fra, eks. privat/offentligt sygehus, rigt eller fattigt område, stor/lille forekomst af andre sygdomme osv.«

Bekymringer

Han forklarer dog, at SSI hæfter sig ved særligt to ting fra indikationerne om omikron fra de sydafrikanske sundhedsmyndigheder:

»Den rapporterede hurtige tilvækst i antallet af covid-tilfælde i Sydafrika vækker bekymring. Det samme gælder det øgede antal indlæggelser. Det er dog stadig på baggrund af de sydafrikanske rapporter uvist, om omikron medfører alvorligere sygdom og flere indlæggelser, eller om stigningen følger den generelle øgede smittespredning i samfundet. Der er rapporter, som går i hver sin retning, så vi har brug for mere sikre opgørelser,« forklarer han.

Kommer de foreløbige indikationer om, at omikron er meget mere smitsom end andre varianter til at påvirke Sundhedsstyrelsens anbefalinger om restriktioner i samfundet op til juletid?

»Dette er en politisk beslutning. Restriktioner diskuteres i den bredt sammensatte Epidemikommissionen, som kan komme med indstillinger til det politiske valgte Epidemiudvalg. Jeg er sikker på, at Epidemikommissionens medlemmer følger udviklingen meget tæt lige nu, herunder den seneste bekymrende udvikling i smittespredningen. Man vil nok især have fokus på effekten af vacciner, sygdomsalvorlighed og indlæggelser, efterhånden som vi løbende får mere viden om dette,« mener Troels Lillebæk.

I Danmark er pt. fundet ca. 200 tilfælde af omikron-varianten.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.